11/05-16
-
Pressemeddelelse
Mandø-billeder på Tønder Bibliotek
I maj måned udstiller Paul Bøgeskov Nielsen fra Tønder en række fotos med motiver fra Mandø.
Fotograf Paul Bøgeskov Nielsen, der udstiller nogle af sine flotte fotografier på biblioteket i Tønder, fortæller, at han er kommet på Mandø igennem mange år og er blevet meget betaget af øen med dens natur og fugleliv. Han elsker at sidde ved vandet og høre gæssenes snakken, strandskaderne der synger samtidig med at vandet kommer og går.
Med sit canon-kamera tager han gerne billeder af fuglene og naturen. Billederne forbliver uredigerede, da han foretrækker at se naturen som den er. Og som man vil kunne se på billederne, er Mandø bare et skønt sted.
Du kan opleve udstillingen af Paul Bøgeskov Nielsens naturfotografier på biblioteket i Tønder i hele maj måned.
Pressekontakt
Pia Kristensen
Bibliotekar
7492 9826