Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-09   -   Pressemeddelelse

Vestsjælland elsker Aqua

Popgruppen Aquas nye hit 'Back to the 80's' er med rekordfart røget ind på hitlisterne, og det skyldes ikke mindst gruppens store popularitet i, hvad der kan betegnes som Danmarks musikalske pop-bælte, viser tal fra TDC og YouSee PLAY.

Siden den nye single blev frigivet, er den indtil i går blevet downloadet i flere end 30.000 eksemplarer af bredbåndskunder og mobilkunder hos TDC og YouSee PLAY.

Det er især kunder i kommunerne langs den sydlige del af Køge Bugt og i Vestsjælland, der elsker Lene Nystrøms lyse stemme og de markante pop-rytmer. Beregninger viser, at der er forholdsmæssigt klart flere brugere af TDC og YouSee PLAY i disse områder, der har downloadet Back to the 80's, sammenlignet med kunder i f.eks. København og hovedstadens nordlige forstæder.

"Det billede, vi ser af Aqua, er i store træk identisk med det billede, vi tidligere har set af en anden meget populær dansk pop-gruppe, nemlig Infernal. Man kan vel nærmest tale om et musikalsk pop-bælte fra Køge Bugt og sydpå rundt langs kysten i Vestsjælland, siger Mikael Jensen, direktør for TDC Musik.

Statistikken fra TDC og YouSee PLAY fortæller, at i ugerne op til lanceringen af Back to the 80's lå Aqua nede som nummer 86 på listen over mest downloadede kunstnere. I uge 23 hoppede gruppen direkte ind på en førsteplads.

TDC og YouSee PLAY er verdens første musiktjeneste af sin art. Tjenesten giver med få undtagelser TDC's og YouSee's mobil- og bredbåndskunder ubegrænset adgang til at downloade musik fra et musikrepertoire på flere end to millioner numre svarende til mere end 95 pct. af den musik, der sælges på det danske marked.

Kort over Aqua's popularitet kan downloades i pdf-format:
http://download.tdc.dk/pub/tdc/om_tdc/presse/musik/aqua.pdf

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire