Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/09-09   -   Pressemeddelelse

Danskerne ved ikke, at de kan få tv via telefonstikket

Selv om medierne for tiden er fulde af historier om overgangen til det digitale tv-signal, overser danskerne den måske mest oplagte mulighed for at få det digitale signal hjem i stuen. Ifølge en ny undersøgelse fra TDC ved flertallet af danskerne nemlig ikke, at de kan få tv via telefonstikket.

Analysen, som TDC har gennemført blandt de danskere, der endnu ikke har skiftet til digitalt tv-signal, viser, at 55 pct. af danskerne slet ikke er klar over, at de kan få TDC TV gennem deres eksisterende telefonstik. Det ærgrer TDC's privatdirektør Jesper Theill Eriksen:

"Lige nu bombarderes danskerne af alle mulige informationer om digitalt tv. Men vi har nok ikke været helt gode nok til at gøre opmærksom på den vel nok letteste metode til at modtage det nye signal. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at stort set alle danskere, 90 pct., kan vælge at få tv via det telefonstik, de alligevel har siddende i væggen derhjemme."

TDC TV kan bruges på alle fjernsyn, bare de har et helt almindeligt scart-stik. TDC TV indgår bl.a. som en del af TDC's såkaldte HomeTrio-pakke. Og det kan blive en helt god forretning for kunderne, fortæller TDC-direktøren.

"Faktisk kan man som HomeTrio-kunde få bredbånd, tv og telefoni i et helt år for det samme, som et nyt fjernsyn koster. Og vi kan levere i løbet af bare syv dage til de kunder, der bestiller her i september," garanterer TDC-direktøren.

Fakta om tv fra TDC

TDC HomeTrio leverer tv-signaler, internetadgang og telefoni leveres gennem samme bredbåndsforbindelse til ejendommen. En modtagerboks fordeler signalerne til hhv. tv-apparat, computer og telefon.

For at abonnere på TDC HomeTrio skal man have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en hastighed på enten 5, 10 eller 20 Mbit/s. Med en hastighed på 5 Mbit/s kan man modtage og se én tv-kanal ad gangen. Med en hastighed på 10 Mbit/s kan man modtage to samtidige kanaler.

TDC kan levere TDC HomeTrio med 10 Mbit/s til ca. 75 pct. af samtlige husstande i Danmark. Yderligere ca. 15 pct. kan få bredbånd med 5 Mbit/s. I alt kan TDC HomeTrio leveres til 90 pct. af alle husstande.

HomeTrio-pakken omfatter også forbrugsafregnet mobilabonnement (TDC Simply), mobilt bredbånd (Bredbånd-2-GO), TDC PLAY, support, mailboks og Webdisk 5 GB. Oprettelse og installation 499 kr. (Kampagnepris). Abon. pr. md. 449 kr. Leje af digitalmodtager pr. halvår 399 kr. Mindstepris i 6 mdr. 3.592 kr.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire