Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/09-09   -   Pressemeddelelse

TDC øger fokus på det nordiske marked

TDC opretter en selvstændig forretningsenhed, TDC Nordic, der udelukkende har fokus på at skabe vækst og styrke TDC's position på det svenske, norske og finske erhvervs- og hostingmarked.

"Vi har indgået en række vigtige aftaler i Norden - senest med den norske tipstjeneste, Norsk Tipping, og fremadrettet ser vi et betydeligt vækstpotentiale i Sverige, Norge og Finland herunder også markedet for hosting-løsninger. Derfor ønsker vi at tilføre denne forretning yderligere kræfter og fokus ved at gøre det til en selvstændig forretningsenhed," forklarer TDC's adm. direktør og koncernchef, Henrik Poulsen.

TDC Nordic får TDC's nuværende erhvervsdirektør og medlem af TDC's direktion, Jens Munch-Hansen, som øverst ansvarlige. Jens Munch-Hansen fortsætter som medlem af TDC's koncernledelse.

"Jeg glæder mig til at fokusere på det nordiske marked. Ved at gøre den nordiske forretning til en selvstændig forretningsenhed bliver vi i stand til at tilbyde vores kunder i Norden endnu mere attraktive løsninger inden for hosting- og kommunikationsområdet. Og jeg er sikker på, at vi kan øge vores markedsandele de kommende år," siger Jens Munch-Hansen.

Før Jens Munch-Hansen startede i TDC, var han direktør i IBM's nordiske forretning. Han har derfor et stort kendskab til det nordiske erhvervsmarked. TDC Hosting bliver ligeledes en del af den nye forretningsenhed.

TDC Nordic får en omsætning på godt 4,2 mia. kr. og ca. 1.600 medarbejdere.

Martin Lippert, 42 år, overtager derfor med virkning fra 1. oktober ansvaret for TDC's danske erhvervsforretning og Netdesign. Divisionen skifter samtidigt navn fra TDC Business Nordic til TDC Erhverv.

Martin Lippert vender tilbage til TDC, hvor han har haft en lang karriere bl.a. som erhvervsdirektør i den danske fastnetforretning frem til 2005. De seneste år har Martin Lippert været adm. direktør for den internationale udbyder af serviceydelser til telekommunikation, MACH.

"Jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage til TDC. TDC har udviklet sig stærkt de seneste år, og jeg er sikker på, at jeg kan være med til at fortsætte denne udvikling," siger Martin Lippert, der indtræder i TDC's koncernledelse.

"Opdelingen af vores erhvervsforretning i en dansk og en nordisk enhed er et led i vores strategiske fokusering og med til at sikre, at vi kan accelerere begge forretningsområder til glæde for vores kunder," siger Henrik Poulsen og fortsætter:

"Vi får fuld glæde af Jens Munch-Hansens store nordiske erfaring og evne til at udvikle forretninger. Samtidig er jeg glad for, at Martin Lippert vender tilbage til TDC. Han er yderst kompetent og kommer til at styrke både vores erhvervsforretning og vores management team," siger Henrik Poulsen.

TDC Erhverv får en omsætning på godt 7,5 mia. kr. og ca. 1.600 ansatte.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire