29/09-09
-
Pressemeddelelse
Danskerne mere og mere trygge ved netbanken
Danskerne bliver mere og mere trygge ved at gå i banken via internettet. Ifølge en ny analyse, TNS Gallup har foretaget for TDC, bruger 61 % netbanken mindst en gang om ugen. Det svarer til en stigning på over 40 % på bare tre år.
"Tallene viser tydeligt, at danskerne for alvor er blevet trygge ved at bruge nettet, selv i noget så vigtigt som bankforretninger. Derfor er det vigtigt, at vi holder god fart i initiativerne, der skal sikre, at danskerne også i fremtiden er verdensmestre i internet," siger teknisk sikkerhedschef i TDC, Lars Højberg, og refererer til, at Danmark ifølge The Economists og IBM's internationale måling ligger nummer 1 på verdensplan i IT-parathed.
TDC, Finansrådet og Microsoft står bag initiativet "Opdater din PC", der er en del af IT- og Telestyrelsens årlige netsikker nu! kampagne. "Opdater din PC" 2009-udgaven skydes sammen med netsikker nu! i gang mandag, og i år er der igen fokus på at give danskerne gode råd og redskaber til at holde deres pc opdateret og sikker.
Læs mere om initiativet på www.opdaterdinpc.dk.
Relevant information
http://www.tdc.dk
Firma
TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C,
Danmark
+45 70 20 35 10
http://www.tdc.dk