Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/10-09   -   Pressemeddelelse

TDC-cykler til asylcenter

Beboerne på Dansk Røde Kors' asylcenter i Kongelunden ved København fik i går mulighed for lidt afveksling i hverdagen. TDC donerede i alt 20 cykler og tilhørende cykelhjelme til centret.

"Da TDC for nylig gav medarbejderne mulighed for at købe særlige TDC-cykler, blev der nogle stykker tilovers. Gennem vores partnerskab med Dansk Røde Kors fandt vi ud af, at deres asylcenter stod og manglede cykler til beboerne. Så synes vi jo, at det var oplagt at hjælpe," fortæller TDC's kommunikationsdirektør Nicolaj Due.

I Dansk Røde Kors' asylafdeling, der driver centret i Kongelunden, er centerleder Michael Ehrenfels glad på beboernes vegne.

"Asylansøgerne har en dagligdag, hvor det er rigtig fint med den afveksling, en cykeltur kan give. Og så må man jo sige, at det at cykle er så integreret en del af dansk kultur, at det også på den front giver god mening. Mange af beboerne er i begyndelse generte over for "cyklerriet", men med balancen kommer oplevelsen af frihed - som vi andre kan huske fra vores barndom."

Ved overdragelsen af cyklerne var TDC-ansatte med ude i asylcentret for at lære de beboere, der ikke havde prøvet det før, at cykle.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire