Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/10-09   -   Pressemeddelelse

Bornholm er Danmarks mest digitale landsdel

Da TDC for nylig besluttede sig for at undersøge, hvilken landsdel der var længst fremme i det digitale kapløb, stak en landsdel markant og overraskende frem: Bornholm er Danmarks digitale smørhul.

"Alle undersøgelser viser jo, at danskerne er nogle af de allermest it-parate i hele verden. Derfor synes vi det kunne være interessant at se, hvem der så var de bedste her i Danmark," fortæller Jesper Theill Eriksen, der er direktør for TDC's privatkunder.

For at kåre den mest digitale landsdel har TDC udvalgt fem kriterier til at beskrive befolkningens brug af moderne it. De fem kriterier er:

- Læsning af nyheder på nettet
- Brug af mobilen til at deltage i konkurrencer og afstemninger
- Brug af netbank
- Andelen, der handler via internettet
- Andelen, der deltager i online-auktioner

Inden for alle kriterier ligger bornholmerne markant over landsgennemsnittet, og i fire af de fem kategorier er de en klar nummer et. Yvonne Skovgaard, der er butikschef hos TDC i Rønne, er stolt af den digitale førertrøje:

"Bornholmere er utroligt nysgerrige og ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt. Og så er det klart, at når man bor ret langt væk fra resten af Danmark, så er det jo rart at kunne komme lidt tættere på gennem de digitale muligheder. Derfor undrer det mig bestemt ikke, at det nu er helt officielt, at vi er Danmarks Sild-icon Valley."

Alt tyder på, at bornholmerne for tiden har kurs mod endnu en rekord - brugen af tv gennem telefonstikket.

"Butikken her i Rønne sælger faktisk tre gange så mange HomeTrio pakker pr. 1.000 indbygger som i Region Hovedstaden. HomeTrio er TDC's løsning med bl.a. tv gennem telefonstikket," fortæller Yvonne Skovgaard.

Fakta: Regionale forskelle i brug af tele og it

Andel af befolkningen, der deltager i konkurrencer og afstemninger med mobilen

Hovedstaden : 33,40%
Sjælland : 34,20%
Syddanmark : 33,60%
Midtjylland : 33,10%
Nordjylland : 36,20%
Bornholm : 37,20%

Andel af befolkningen, der ordner bankforretninger via nettet

Hovedstaden : 73,90%
Sjælland : 69,90%
Syddanmark : 68,50%
Midtjylland : 70,00%
Nordjylland : 66,30%
Bornholm : 74,70%

Andel af befolkningen, der handler via internettet

Hovedstaden : 70,20%
Sjælland : 64,30%
Syddanmark : 62,30%
Midtjylland : 63,00%
Nordjylland : 61,50%
Bornholm : 72,00%

Andel af befolkningen, der deltager i online-auktioner

Hovedstaden : 21,50%
Sjælland : 21,90%
Syddanmark : 21,60%
Midtjylland : 21,40%
Nordjylland : 22,70%
Bornholm : 23,30%

Andel af befolkningen, der læser nyheder på nettet

Hovedstaden : 72,30%
Sjælland : 65,30%
Syddanmark : 67,80%
Midtjylland : 68,90%
Nordjylland : 66,20%
Bornholm : 70,20%

Kilde: TNS Gallup. Data kan benyttes ved kildeangivelse

- Med TDC HomeTrio får man 28 digitale tv-kanaler. En digital modtagerboks omsætter signalet, så man kan se tv på et almindeligt tv-apparat. Boksen kan også benyttes til at leje film via nettet og rummer ekstrafunktioner som spole, pause og optage.

- For at abonnere på TDC HomeTrio skal man have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en hastighed på enten 5, 10 eller 20 Mbit/s. Med en hastighed på 5 Mbit/s kan man modtage og se én tv-kanal ad gangen. Med en hastighed på 10 Mbit/s kan man modtage to samtidige kanaler.

- TDC kan levere TDC HomeTrio med 10 Mbit/s til ca. 75 pct. af samtlige husstande i Danmark. Yderligere ca. 15 pct. kan få bredbånd med 5 Mbit/s. I alt kan TDC HomeTrio leveres til 90 pct. af alle husstande.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire