Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/04-10   -   Pressemeddelelse

TDC åbner superhurtigt mobilnet til sommer

Allerede inden sommerferien er TDC klar til at trykke på tændknappen for næste generation af mobilnettet, det superhurtige LTE. Det vil de kommende år give danskerne adgang til hastigheder på mobilt bredbånd, som er tre-fire gange højere, end det der kan lade sig gøre i dag.

"Vi regner med at få tildelt en af de licenser, som er på auktion netop nu. Får vi den, kan vi rent teknisk åbne LTE-nettet allerede i løbet af juni," siger Carsten Dilling, koncerndirektør og chef for TDC Operations & Wholesale.

I første omgang planlægger TDC at etablere LTE i København og Århus og herfra rulle det ud til de tættest befolkede områder i resten af landet. I begyndelsen vil TDC bruge det nye net til test for at gøre sig interne erfaringer, inden kunderne får adgang til det. Det vil ske i takt med, at der kommer modemmer og telefoner på markedet, der kan bruges i LTE-nettet sammen med det allerede eksisterende mobilnet.

"LTE er en af hjørnestenene i TDC's netstrategi, hvor vi vil give kunderne Danmarks samlet set bedste bredbåndsoplevelse. I den sammenhæng understøtter LTE det voksende behov for mere kapacitet samt højere hastighed i mobilnettet de kommende år. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at bruge teknologien og gøre os erfaringer med den så hurtigt som muligt," forklarer Carsten Dilling.

Fuld fart på TDC's 3G-net
TDC har i forvejen mange tusinde kunder på sit eksisterende 3G-mobilnet, som fortsat udbygges kraftigt. Med udgangen af maj i år sættes hastigheden kraftigt op i seks af de største danske byer. Fra de nuværende teoretiske 7,2 Mbit/s øges hastigheden til standarden 21 Mbit/s. TDC har derudover planer om at udrulle den højere hastighed til alle større bysamfund inden udgangen af i år.

- LTE er en forkortelse for Long Term Evolution og kaldes også ofte for 4G for at signalere, at det er en supplerende overbygning på det eksisterende 3G-net.

- Når TDC's LTE-net åbnes for kunder, forventes det at kunne levere en teoretisk hastighed på over 150 Mbit/s. Den oplevede hastighed for den enkelte kunde vil dog være betydeligt lavere, dels som følge af de lokale radioforhold dels fordi kunderne i et mobilnet deles om den kapacitet, der er til rådighed. I praksis regner TDC med, at kunderne vil kunne opleve download-hastigheder på omkring 15 Mbit/s.

- Upload-hastigheden og responstiderne i et LTE-net er væsentligt bedre og kan forventes at være dobbelt så gode, som det, der kendes fra 3G-teknologien. Det betyder, at bl.a. oplevelsen af online-spil vil være bedre.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire