Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/06-10   -   Pressemeddelelse

Tal ubegrænset for kun 1 krone

TDC ændrer fastnetpriserne, så du kan tale, lige så længe du vil til andre fastnettelefoner for kun 1 krone. Det betyder farvel til uoverskuelige regninger og goddag til besparelser på længere samtaler

"Formålet er at gøre kunderne glade ved, at de kan tale ubegrænset til en fast pris. Erfaringen er, at det øger kundernes samtalelængder og loyalitet overfor TDC, siger Jesper Theill Eriksen, direktør for TDC Privat."

Med den nye prisstruktur vil kunderne få lettere ved at gennemskue prissætningen og deres regninger. 80 % af alle minutter fra en fastnettelefon går i dag til andre fastnettelefoner, så mange kunder vil opleve en stor værdi ved den nye prissætning.

"Langt de fleste samtaler foregår i dagtimerne, og alle samtaler over tre minutter i dagtimerne bliver billigere. Med en gennemsnitlig samtalelængde fra fastnet til fastnet på 3,4 minutter, vil en del kunder spare penge på samtalerne" fortæller Jesper Theill Eriksen.

Kunderne vil have friheden til at tale løs
Den nye prisstruktur er udviklet på baggrund af kundeundersøgelser med mere end 8.000 kunder. Svaret var klart over hele linjen; Kunderne vil gerne have friheden til at tale løs uden at skulle bekymre sig om regningen.

Desuden gav mange af de adspurgte udtryk for, at de vil bruge fastnettelefonen meget mere, hvis prisen blev fast, hvilket bekræfter TDC's erfaring med andre lignende produkter. Her har man netop tidligere oplevet et øget forbrug på 20-40 procent ved indførelse af ubegrænset tale til fast pris, der netop gør det mere fordelagtigt at bruge produktet mere.

"Den nye prisstruktur vil medvirke til, at fastnet også i fremtiden er et attraktiv produkt for mange kunder. Synes man alligevel ikke at den nye pris passer til ens forbrug, skal man selvfølgelig bare kontakte os. Så finder vi en løsning, der passer den enkeltes behov," siger Jesper Theill Eriksen.

Fakta om den nye prisstruktur
Den nuværende prisstruktur
Opkaldsafgift: 0,225 kr.
Minutpris til fastnet man-lør kl. 08.00 - 19.30: Mellem 0,25 kr og 0,32 kr.
Minutpris til fastnet øvrige tid: Mellem 0,125 kr. og 0,16 kr.
Minutpris til mobil man-lør kl. 08.00 - 19.30: Mellem 1,10 kr. og 1,53 kr.
Minutpris til mobil øvrige tid: Mellem 0,75 kr.og 1,00 kr.

Den nye prisstruktur
Opkaldsafgift: 1 kr.
Minutpris til fastnet: 0 kr.
Minutpris til mobil: 0,79 kr.

Den nye prisstruktur gælder TDC's privatkunder med fastnet, ISDN og bredbåndstelefoniprodukter og træder i kraft den 30. september 2010. Varslingen om ændringen udsendes løbende til kunderne i juni, juli og august, så alle er informeret i god tid.

Læs mere om den nye prisstruktur på :
http://privat.tdc.dk/element.php?dogtag=p_shopdw&id=14862

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire