Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-10   -   Pressemeddelelse

Sms-rekord på Roskilde Festival

Med 138.928 sms'er i den travleste time slog gæsterne på dette års udgave af Roskilde Festival alle tidligere rekorder i brugen af mobiltelefon. Målt over hele festivalperioden fra søndag 27. juni til søndag 4. juli blev der sendt 8.754.790 sms'er i TDC's mobilnet, hvilket svarer til, at hver eneste deltager i festivalen i gennemsnit sendte 87.

Fordelt på henholdsvis taletrafik og sms'er ser hovedtallene for mobiltrafikken på årets Roskilde Festival sådan ud:

Tale
Travleste time i løbet af festivalen var lørdag 3. juli kl. 18-19, hvor der blev talt i 35.099 minutter fordelt på 40.100 samtaler på hele festival- og campingområdet. Det er en markant stigning i forhold til tidligere år. De mange samtaler fandt sted i timen før Kashmir gik på Orange Scene. Herefter faldt trafikken markant, hvilket tyder på, at koncerten var lidt af et tilløbsstykke. Tilsvarende var der også særligt mange samtaler umiddelbart før Prince gik på scenen søndag aften kl. 22. Omvendt var det største fald i trafikken under koncerten med det legendariske danske band Dizzy Mizz Lizzy fredag 2. juli kl. 17.

I hele festivalperioden (27. juni til 4. juli) blev der talt i mobiltelefon i 3.271.247 minutter fordelt på 3.209.102 opkald.

Taletrafikken i den travleste time svarer til den trafik, der normalt bliver ført i den travleste time i døgnet i et område svarende til Randers Kommune.

Sms'er
Travleste time blev lige efter midnat lørdag 3. juli kl. 00-01, hvor der blev sendt 138.928 sms'er. Det var mens The Prodigy spillede på Orange Scene. I hele festivalperioden (27. juni til 4. juli) blev der sendt 8,7 millioner sms'er. Samlet set har der de seneste år været en stigning i brugen af sms'er på omkring 20 procent hvert år.

TDC's mobilnet
TDC's mobilnet håndterer ud over egne kunder også Telmores mobilkunder samt flere andre mindre mobilselskabers kunder.

Mobile sendestationer
Til store arrangementer rundt omkring i landet som Roskilde Festival bruger TDC mobile sendestationer for at sikre optimal mobildækning. Samtidig udvides kapaciteten på de permanente lokale basisstationer for at klare den ekstra trafikbelastning.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire