Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/05-11   -   Pressemeddelelse

TDC holder kursen i udfordrende marked

TDC's resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) er steget til 2,7 mia. kr. i første kvartal 2011 svarende til en stigning på 1,2 pct. sammenlignet med første kvartal 2010. Omsætningen i første kvartal 2011 er steget til 6,6 mia. kr., svarende til en stigning på 0,9 pct. Det fremgår af TDC's resultat for første kvartal 2011, som er offentliggjort i dag.

Fremgang inden for tv-området og hos TDC Nordic, der omfatter aktiviteterne i TDC Hosting samt Sverige, Norge og Finland, mere end opvejer effekten af skiftet fra fastnet- til IP- og mobiltelefoni og det konkurrenceprægede mobilmarked. Trods konkurrencesituationen formår TDC-koncernens tre mobilbrands, TDC, Telmore og M1 at fastholde det samlede antal kunder på 2,5 mio.

"Som alle andre teleselskaber mærker vi naturligvis konkurrencen på mobilmarkedet. Men med resultatet i dag viser vi tydeligt, at TDC er en meget robust koncern. Jeg er stolt af, at TDC's ansatte kan sikre stabile resultater og forbedre kundetilfredsheden selv under så krævende markedsforhold," fortæller Henrik Poulsen, adm. direktør og koncernchef hos TDC.

TDC Nordic leverer markant fremgang. I første kvartal af 2011 steg resultatet før afskrivninger m.v. (EBITDA) med 15,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før, mens omsætningen i samme periode steg med 6,5 pct.

TDC's forventning til hele 2011 er uændret: Omsætning på niveau med 2010 og en vækst i resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) i niveauet 2,0 pct. TDC forventer fortsat et udbytte til aktionærerne på 4,35 kr. pr. aktie i 2011, hvoraf halvdelen udbetales i forbindelse med halvårsresultatet.

Læs hele meddelelsen her : http://tdc.dk/investor/


Relevant information

http://www.tdc.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater