Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-11   -   Pressemeddelelse

Smartphones skal bredt ud til danskerne

Væksten i antallet af danskere, der bruger smartphones, får nu TDC til at introducere nye betalingsformer på de populære og kostbare telefoner. Med TDC Rate kan flere få råd til en smartphone.

Otte ud af ti solgte TDC-telefoner er i dag de multifunktionelle smartphones. For bare et år siden var det fem ud af ti. Den hastige udbredelse af de dyrere smartphones stopper ikke. Flere vil lege med apps, hente mails, høre musik, søge på nettet og blive underholdt af telefonen.

Derfor introducerer TDC en ny ordning, TDC Rate, hvor kunden med en afdragsordning kan betale telefonen over 6, 12 eller 24 måneder uden renter og gebyr.

- I takt med at smartphones breder sig i befolkningen, har vi oplevet en efterspørgsel på at kunne betale af på telefonen over en længere periode. Derfor har vi udarbejdet en betalingsform, hvor kunden på en overkommelig måde får mulighed for at få en smartphone, siger vicedirektør Johan Kirstein Brammer, TDC Privat.

- Vores nye model skal hjælpe med at brede smartphones ud til danskerne.

Nye tider
Telebranchen har de sidste par måneder afprøvet forskellige tilskudsmodeller ved køb af mobiltelefoner. TDC vælger en løsning med konkurrencedygtige prisplaner, hvor kunden selv betaler en større andel af telefonen - fordelt på afdrag op til 24 måneder.

- Vores nye betalingsmodel betyder, at tilskuddet får mindre betydning. Tilskud vil fremover være koncentreret omkring de største smartphone-abonnementer, siger Johan Kirstein Brammer.

- På sigt forventer vi, at de nye betalingsmodeller vil flytte kampen om kunderne over på både den service, den merværdi og den pris, man får hos sit teleselskab, og altså ikke kun på pris.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire