Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-11   -   Pressemeddelelse

Større valgfrihed til TDC's kunder

Mere af det hele, mere overskueligt - og enkelt. Sådan ønsker mobilkunder, at fremtidens abonnementer stykkes sammen. TDC har kigget på efterspørgslen og kommer nu med helt nye abonnementer. Uanset om kunderne vil have 'alt inklusiv' eller 'pak-selv', så får de alle ekstra værdi for pengene, forklarer Johan Kirstein Brammer, mobildirektør i TDC Privat.

Flere aktører i telebranchen har på det seneste introduceret nye abonnementstyper, og tilbuddene fordeler sig mellem komplette pakker eller muligheden for selv at sammensætte sin egen pakke. TDC lancerer nu to abonnementstyper, 'alt inklusiv' og 'pak-selv', som skal imødekomme den hastige udvikling i markedet.

De to abonnementstyper giver kunderne større valgfrihed og mulighed for at få netop det abonnement, som passer præcist til deres behov. Mobildirektør Johan Kirstein Brammer, TDC Privat, spår stor efterspørgsel på pakkerne.

- Kunderne efterspørger komplette pakker med flere timers tale, mere data til at surfe for og større hastighed på downloads. Derudover vil de også gerne have tryghed og sikkerhed for regningens størrelse, siger Johan Kirstein Brammer.

- Derfor kommer vi nu med en række spændende pakker, som passer godt til smartphone-kunder, og som samtidig kan sammensættes til almindeligt mobilbehov.

Ingen opkaldsafgift, flere tjenester
De nye abonnementer er overskuelige og indeholder alt det, kunderne typisk ønsker at have i abonnementet: Tale, fri mms/sms samt data. Samtidig fjerner TDC opkaldsafgiften på de nye abonnementer med inkluderet tale og giver dermed større sikkerhed for, at regningen ikke bliver større end forventet.

- Det er adfærden hos smartphone-brugere, som især er tilgodeset i vores pakker. Når man har en telefon, som kan næsten lige så meget som en lille computer, så skal abonnementet også give mulighed for at bruge alle funktionerne, siger Johan Kirstein Brammer.


Ring for 0 kr. til hver 4. dansker
Kendetegnende for både 'alt inklusiv' og 'pak-selv' abonnementerne, er de ekstra services og tjenester, som er inkluderet i abonnementet uden merpris. Det drejer sig bl.a. om tjenesten TDC til TDC, som er gratis opkald til TDC's mobilkunder, og musiktjenesten TDC Play med over 10 mio. gratis musiknumre. Både TDC til TDC og TDC Play kan kunderne også få glæde af via nye apps, der er tilgængelige i Apples App Store og i Android Market. Johan Kirstein Brammer:

- Vores gratis tjenester er noget af det, der skal differentiere os fra de andre i markedet. Adgang til over 10 mio. gratis musiknumre gør en positiv forskel på humøret. Og når man kan ringe for 0 kr. til 1,8 mio. danskere, gør det en positiv forskel på regningen.

'Alt inklusiv'-pakkerne fordeler sig på fem varianter, som er ens opbygget, men forskellige i størrelsen. Pak-selv kommer også i fem varianter, som tager udgangspunkt i taletimer og kan sammensættes med data og fri mms/sms efter ønske. Uanset om man vælger 'alt inklusiv' eller 'pak-selv' med eller uden data, er der indbygget et automatisk loft, så dataregningen ikke løber løbsk.

Sidst TDC lancerede helt nye abonnementer var i april 2010. Siden har TDC justeret med et par særlige smartphone-abonnementer, men den hastige udvikling på smartphone-området har krævet en større ændring af sammensætningen af abonnementer.

De nye abonnementer kan købes fra mandag den 11. juli i TDC Butik, TDC kundecenter og online på tdc.dk.

Fakta om de nye abonnementer
Alt inklusiv
- 0 timer (69 øre/minut), 200 MB data, fri mms/sms, TDC Play, TDC til TDC, 129 kr.
- 2 timer, 3 GB data, fri mms/sms, TDC Play, TDC til TDC, 229 kr.
- 4 timer, 5 GB data, fri mms/sms, TDC Play, TDC til TDC, 299 kr.
- 8 timer, 10 GB data, fri mms/sms, TDC Play, TDC til TDC, 349 kr.
- 50 timer, 10 GB data, fri mms/sms, TDC Play, TDC til TDC, 499 kr.

Pak-selv
- 0 timer (69 øre/minut + opkaldsafgift 35 øre), TDC Play, 0 kr.
- 2 timer, TDC Play, TDC til TDC, 99 kr.
- 4 timer, TDC Play, TDC til TDC, 149 kr.
- 8 timer, TDC Play, TDC til TDC, 199 kr.
- 50 timer, TDC Play, TDC til TDC, 349 kr.

- Tilkøb til pak-selv 2, 4, 8 og 50 timer: Fri mms/sms 50 kr., 1 GB data 50 kr., 5 GB data 100 kr.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater