Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-11   -   Pressemeddelelse

TDC giver energikiks til sultende

Medarbejdere i TDC har i mere end tre måneder gået ekstra langt for at hjælpe verdens sultende. Samlet har de næsten gået rundt om jorden tre gange, og TDC veksler nu de mange kilometer til en pengedonation til Dansk Røde Kors.

Mens danskerne kæmper med livsstilssygdomme og overvægt, sidder tusindvis af sultende mennesker rundt om i verdens katastrofeområder. TDC har, som en del af det nødhjælpsarbejde koncernen bidrager til, valgt at donere yderligere 100.000 kr. til de sultende.

Donationen sker som et led i en sundhedskampagne i TDC Erhvervs kundecenter. Her blev det besluttet, at gik medarbejderne mere end 100.000 km. til sammen, ville det udløse en donation på 100.000 kr. til Dansk Røde Kors. Medarbejderne tog for alvor kampagnen til sig og gik mere end 116.000 km til gavn for Dansk Røde Kors.

Dansk Røde Kors vil blandt andet bruge pengene på op mod 8.000 pakker næringsholdige energikiks, som sendes ud til verdens katastrofeområder.

"Det er utrolig positivt, at al den energi, som TDC's medarbejdere genererer, kan være med til at give energi og næring til nogle af dem, som har allermest brug for det," siger Inger Ørum Kirk, HR- og Kommunikationsdirektør i TDC.

Selvom en pakke kiks ved første øjekast ikke lyder af meget, så tager Dansk Røde Kors imod donationen med åbne arme. Kiksene kan nemlig være med til at redde liv.

"En pakke kiks lyder måske ikke af meget, men de her kiks er så rige på energi, at én enkelt pakke kiks giver nok næring til at holde et barn i live i en uge," fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær Dansk Røde Kors.

Hver pakke kiks vejer 500 gram og indeholder 9 kiks med et energiniveau svarende til 2.275 kcal.

Fakta: Dansk Røde Kors får mobil-støtte
Dansk Røde Kors og TDC har siden 2009 haft et tæt samarbejde. Det betyder, at TDC bidrager med kommunikationsopgaver i katastrofeområder verden over. I 2011 sendte TDC f.eks. to medarbejdere til Haiti for at genopbygge den kommunikative infrastruktur i det jordskælvsplagede land. TDC stiller desuden en lagerbygning til rådighed tæt på Københavns Lufthavn.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire