Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/10-11   -   Pressemeddelelse

TDC sælger dansk design

Octopus Copenhagen har sammen med TDC udviklet en unik serie af skindtasker til smartphones og mobiler. PoCoLoCo hedder mærket. Krydsningen mellem et etui, en pung og en gå-i-byen-taske er især populær hos kvindelige forbrugere. Men der er også godt nyt til mændene.

De hænger om halsen på flere og flere i bybilledet, på kontoret eller studiestederne. En af de helt store modediller inden for tilbehør, som er vokset frem sammen med stigningen i brug af smartphones, er de små handy tasker med lædersnor.

Nu har TDC og Octopus Copenhagen udviklet serien af mobiltasker PoCoLoCo med ni modeller i forskellige farvevarianter. Taskerne kan rumme en mobil på størrelse med en iPhone, et betalingskort og lidt kontanter. De beskytter smartphonen, men bliver i høj grad også brugt som en livsstilsmarkør.

- Taskerne emmer af kvalitet og personlighed. I serien har vi lagt vægt på, at der skal være noget for enhver smag - både hvad angår farve, form og finesser. Derfor kan taskerne både bruges af den, der gerne vil signalere en speciel stil og af den, der bare gerne vil have en pæn taske at bære sin smartphone i, siger designer Maria Fodeh Christensen, Octopus Copenhagen.

Udviklingen af en ny serie af PoCoLoCo-tasker er allerede i gang, og her er der også godt nyt til mændene.

- Ind til videre er mobiltaskerne mest et fænomen, der er udbredt blandt kvinder, men vi er ved at udvikle en spændende kollektion til mænd, siger designer Kenny Christensen, Octopus Copenhagen.

Pas godt på din smartphone
Taskerne kan købes i TDC Butik. Ideen til at indføre dansk design i TDC's butikker opstod i TDC's indkøbsafdeling. Sammen med designere fra Octopus Copenhagen er formene støbt til en serie, som skal trække det yngre og det modebevidste publikum ind i TDC's tilbehørsunivers.

- Smartphones er på alles læber, og for mange forbrugere er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man bruger og bærer sin telefon. En lækker smartphone bør have en lækker beskyttelse, siger indkøbschef Morten Steen Jensen, TDC Privat.

- Hos TDC vil vi selvfølgelig gerne give kunderne mulighed for at købe produkter, som gør det endnu mere attraktivt at have en smartphone. Ud over fashion faktor giver taskerne også god beskyttelse af de kostbare smartphones.

PoCoLoCo
TDC Butik fører ni varianter af skindtaskerne. De fås i farverne sort, grå, brun, lys brun, rød, lilla, armygrøn, turkis, sort/guld, sort/sølv og multi. De koster fra 199 kr.

Relevant information

http://www.tdc.dk


Pressekontakt


Firma

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C, Danmark

  +45 70 20 35 10

http://www.tdc.dk

Modtag nyheder fra TDC A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire