Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/06-16   -   Pressemeddelelse

Støttekoncept 2017-2020 på plads

Større fleksibilitet, højt ambitionsniveau og et tættere samspil med Danmarks Idrætsforbund om talentarbejde. Det er nogle af overskrifterne for Team Danmarks Støttekoncept 2017-2020, der nu er offentliggjort.

Ambitionerne for dansk eliteidræt er høje. Derfor er målsætningen i Team Danmarks
Støttekoncept 2017-2020, at Danmark skal være blandt verdens fem bedste eliteidrætsnationer for lande, der har under 10 mio. indbyggere. Heldigvis står dansk eliteidræt stærkt i øjeblikket, og der foregår et imponerende elitearbejde i mange specialforbund. Derfor står vi med et godt udgangspunkt for at udvikle dansk eliteidræt yderligere de kommende fire år, mener Lone Hansen.

"Danske eliteatleter har begejstret og leveret fremragende resultater gennem de seneste år. De har vist, at den særlige danske model virker, og at vi i Danmark er i stand til at udvikle talenter og atleter i verdensklasse trods beskedne ressourcer. Det er det fundament, som Støttekoncept 2017-2020 bygger videre på," siger Lone Hansen.

For fortsat at udvikle det høje internationale niveau i dansk eliteidræt, er det afgørende at være på forkant med udviklingen og udnytte de særlige potentialer, der ligger i den danske model. Det kræver strategiske valg. Derfor tager Støttekoncept 2017-2020 udgangspunkt i tre strategiske afsæt:

- Innovation - vi skal udvikle og inddrage den skarpeste viden i træning og konkurrence
- Ressourcer - vi skal finde nye ressourcer og optimere eksisterende
- Samspil - vi skal løfte dansk eliteidræt i fællesskab med vores samarbejdspartnere

"De strategiske afsæt er fundamentet for Team Danmarks arbejde de kommende år. Vi skal turde tænke nyt og blive endnu bedre til at samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer. Vi har en høj ambition for dansk eliteidræt, og vi kan kun lykkes med at nå målsætningen, hvis vi i Danmark løfter eliteidrætten i fællesskab - både med eksisterende samarbejdspartnere og nye samarbejdspartnere, der ikke nødvendigvis er en del af eliteidrættens verden," siger Lone Hansen.

Input fra samarbejdspartnere
Forarbejdet til Støttekoncept 2017-2020 blev allerede startet i 2015. For at sikre så stærkt et støttekoncept som muligt har alle specialforbund, DIF, Aktivkomitéen, Elitekommunerne og de uddannelsesinstitutioner, Team Danmark samarbejder med, haft mulighed for at komme med input undervejs i processen, fortæller Lone Hansen.

"Jeg er meget glad for opbakningen til den retning, vi tror på er den rigtige for dansk eliteidræt og de gode input, som vi har modtaget i høringsfasen. De har været med til at kvalificere Støttekoncept 2017-2020 og Team Danmarks arbejde de kommende fire år. Det gælder eksempelvis forslag til større fleksibilitet og mindre bureaukrati det daglige samarbejde," siger Lone Hansen.

Støttekoncept 2017-2020 indeholder tre indsatsområder og 11 mål. Det er bl.a. initiativer, der styrker samarbejdet med forsknings- og udviklingsmiljøer og skaber mere fleksibilitet i samarbejdet med specialforbund. Samtidig bliver der etableret et tættere samarbejde med DIF om talentarbejdet, der supplerer samspillet med Elitekommunerne og de stærke talentudviklingsmiljøer.

Team Danmarks Støttekoncept 2017-2020 er afsættet for samarbejdsaftalerne, der bliver indgået med specialforbundene i efteråret 2016.

Pressekontakt

Pressetelefon
  43 26 25 21

Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire