Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/12-16   -   Pressemeddelelse

Sara Slott Petersen vinder Kulturministerens Idrætspris

Med en OL-sølvmedalje tog Sara Slott Petersen hele Danmark med storm og beviste, at den danske eliteidrætsmodel er i topform. Sara Slott Petersen var indstillet til prisen af Team Danmark.

Den traditionsrige uddeling af Kulturministerens Idrætspris blev afholdt mandag aften. Sara Slott Petersen blev tildelt prisen for hendes unikke præstationer i 2016, der kulminerede med en OL-sølvmedalje i Rio. Kulturminister Mette Bock fremhævede også Sara Slott Petersens arbejde med unge atletikudøvere og hendes evne til ikke alene at udvikle sig til verdensklasseatlet men også, at hun samtidig fokuserer på at uddanne sig og har overskud til at stifte familie.

"Du er en rollemodel og en stor inspiration. Du viser, at den danske eliteidrætsmodel fungerer, og det er en model, som mange kan lære af," sagde Mette Bock i sin tale.

Det er Team Danmark, der har indstillet Sara Slott Petersen til prisen, og Lone Hansen, direktør i Team Danmark, er begejstret for, at kulturministeren har peget på den aarhusianske atletikudøver.

"Jeg er meget glad for, at netop Sara vinder prisen. Hun har gennem en lang årrække arbejdet stenhårdt for at nå sit høje internationale niveau. Jeg ved, der har været perioder, hvor det har været svært at få enderne til at mødes, for det er langt fra en dans på roser at kæmpe sig hele vejen til toppen. Det er et benhårdt arbejde, som har mange omkostninger, og at hun har holdt ved og kæmpet sig til verdenstoppen er en stor inspiration for os alle. Jeg vil gerne ønske Sara, hendes træner Mikkel Hansen og Dansk Atletik Forbund stort tillykke med prisen," siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.

Sara Slott Petersen er den første dansker, der vinder en OL-medalje i en atletiksprintdisciplin. Medaljen er samtidig første OL-medalje til en individuel, kvindelig dansk atletikudøver siden 1948.

Pressekontakt

Lone Hansen
Kommende direktør i Team Danmark
  60 38 25 27

Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire