19/06-12   -   Pressemeddelelse

OL-stjerner er også sårbare

I sommeren 2009 var jeg til VM i svømning i Italien, og på hjemrejsedagen mødte jeg tilfældigt en ung svømmer foran hotellet, der talte engelsk med norsk accent. Vi skulle begge til Fiumicino lufthavnen udenfor Rom, så vi delte en taxa. Umiddelbart kunne jeg ikke genkende den unge nordmands ansigt bag de mørke solbriller, men han præsenterede sig høfligt som Alexander. Men jeg fandt hurtigt ud af, at efternavnet var Dale Oen, og således Norges første OL-medaljevinder i svømning.

På bagsædet af taxaen fik vi en god snak om hans opvækst på Vestlandet, samarbejdet med Olympiatoppens eksperter og de relative beskedne VM-præstationer, som han havde leveret i den italienske hovedstad. Han var dog ikke overrasket over de dårlige VM-resultater, idet han efter OL-sølvmedaljen året før i Beijing, ikke havde trænet i samme omfang og med samme kvalitet, som i årene op til OL. Alexander fortalte også, at hans altoverskyggende mål var at bytte OL-sølvmedaljen i 100 meter brystsvømning ud med en OL-guldmedalje i London. Da jeg sagde farvel til Alexander på SAS-flyet fra Rom til København var det med indtrykket af en særdeles målrettet og sympatisk sportsmand - en rigtig god ambassadør for norsk eliteidræt.

Det billede blev kun forstærket to år senere ved VM i Shanghai, hvor jeg genså Alexander Dale Oen - denne gang i superform. Kursen mod OL-guldet i London var sat, og VM-titlen var således et skridt på vejen. Præstationen ved VM i Kina var dog med til at gøre topsvømmeren fra Bergen kendt - ikke kun i international svømning - men overalt i verden. Finalen var en sportslig magtdemonstration fra Alexanders side, mens størst var opmærksomheden både fra de 18.000 tilskuere i Shanghai Oriental Sports Center og fra millioner af TV-seere, da Alexander med stolthed og ære viste det norske flag - kun tre dage efter de frygtelige tragedier i Oslo og på Utøya. VM i Shanghai gjorde således ikke kun Alexander til et nationalt sportsikon i Norge - han blev verdenskendt.

For mindre end to måneder siden fik vi et nyt chok: Alexander Dale Oen døde på et hotelværelse under en højdetræningslejr i Flagstaff, Arizona kun 26 år gammel. Da jeg fik nyheden om Alexanders tragiske død, kom billederne fra mit personlige møde med ham i Rom hurtig frem, og en masse tanker blev sat i gang. Hvad er årsagen til, at en ung, toptrænet atlet pludselige dør under en højdetræningslejr?

Forklaringen kom i sidste uge, hvor obduktionsrapporten efter Alexander blev offentliggjort. Den norske topsvømmer døde af et hjerteinfarkt - en blodprop i en af de tre kransarterier. Alexander havde indsnævrede blodårer i hjertemuskulaturen på grund af betydelige åreforkalkninger. Han havde en arvelig defekt i sit kolesterol stofskifte, som gjorde, at han forkalkede langt før det er normalt. På baggrund af obduktionsrapporten mener den norske OL-læge Ola Rønsen, at de skuldersmerter, som Alexander døjede med igennem en længere periode, måske var symptomer på den hjertesygdom, der desværre ikke blev opdaget i tide. En hjertescreening ville have opdaget dette - men dette spor tog udredningerne af Alexander desværre aldrig.

Jeg vil sammen med svømmerne og trænerne fra det danske landshold, masser af sportsinteresserede nordmænd og svømmefans fra verden savne verdensmesteren, men især mennesket Alexander Dale Oen, når den olympiske finale i 100 meter brystsvømning bliver afviklet søndag den 29. juli 2012. Den bedste svømmer på distancen fik - urimeligt og uretfærdigt - aldrig muligheden for at vise sig selv og hele verden, at OL-sølvet skulle veksles til OL-guld. Nogle gange kan sportsresultater og -begivenheder forsimple og forenkle livet, og i den forbindelse er det kommende OL ingen undtagelse. Men vi skal altid huske, at det menneskelige møde - også under et OL - er det allervigtigste. Og at sårbarhed er et alment menneskeligt livsvilkår - også for de største OL-stjerner.

Relevant information

http://www.teamdanmark.dk