Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-13   -   Pressemeddelelse

Team Danmarks talentpris går til sportschefen for de danske roere Lars Christensen

Lars Christensen har igennem de sidste tre olympiader været drivkraften i talentarbejdet på højt internationalt niveau i dansk roning. Derfor fik han i dag Team Danmarks talentpris.

Tre medaljer ved OL i London 2012 kommer ikke tilfældigt. De kommer, fordi Lars Christensen og Dansk Forening for Rosport (DFfR) arbejder seriøst, målrettet og med en stærk elitekultur fra talent til international elite.

Det var en meget glad sportschef, der modtog prisen ved Sport 2012 showet her til aften:

"Jeg er meget stolt over prisen, og jeg vil gerne sende en stor tak til roerne og trænerne hjemme på elitecentret i Bagsværd - tak fordi I gør hverdagen sjov. Det teamwork jeg har med roerne og trænerne inspirerer mig. Vi har hele tiden fokus på at søge ny viden og inspiration sammen, og det gør, at vi kan være et skridt foran," sagde en synligt stolt Lars Christensen.

Det er sportscheferne i de Team Danmark støttede sportsgrene, der stemmer på vinderen af talentprisen. Og i år var der ingen tvivl. Godt 60 % af stemmerne gik til Lars Christensen, og de øvrige stemmer var fordelt ligeligt mellem de to øvrige nominerede til prisen - DBU og Bo Baltzer Nielsen fra DASU.

Team Danmarks formand Frank Jensen uddelte prisen på scenen, og han understreger vigtigheden af, at Lars Christensen og Dansk Forening for Rosport (DFfR) kan og vil gå nye veje i talentudviklingen:

"Lars Christensen og DFfR har kontinuerligt fokus på talenternes udvikling og opmærksomheden er stor på både den sportslige, fysiske og menneskelige udvikling. Samtidig går Lars og roerne nye veje senest med initiativet "Talent 2016", hvor målet er at spotte unge i blandt andet gymnasiet med de rette fysiske forudsætninger for at blive roere i den åbne klasse," siger Frank Jensen og fortsætter

"Dansk roning har over de sidste mange år skabt et stærkt og moderne fundament for talentudviklingen, som bygger på både nytænkning og kontinuitet. Derfor er roerne i stand til - igen og igen - at vinde medaljer til Danmark ved både VM og OL," slutter Team Danmark formanden.

Lars Christensen har som sportschef siden 2001 været den centrale person, der har skabt forbindelse og sammenhæng mellem landsholdet og talenterne hos DFfR. Han skaber med sin indsigt og evne til at etablere gode relationer den vigtige sammenhæng fra klubber over kraftcentre til landshold, som er unik og absolut nødvendig for kontinuerligt at vinde medaljer ved VM og OL. Hans vedholdenhed og gode fornemmelse for forskellighederne i en sport præget af frivillige ledere og trænere betyder, at DFfR har skabt en stærk sammenhæng fra klub til landshold, hvor der er stort fokus på udviklingen af de kommende generationer af succesrige roere.

Yderligere oplysninger:
Lars Christensen, sportschef i Dansk Forening for Rosport, tlf.: 25 14 56 40
Michael Andersen, direktør Team Danmark, tlf.: 51 26 60 62

Om Team Danmarks talentpris:
Team Danmark uddeler hvert år talentprisen for at hylde initiativer, der styrker udviklingen af danske sportstalenter. Prisen går til en atlet, en klub, en træner, en sportschef, en kommune eller andre, som i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke talentudviklingen i dansk elitesport.

Talentudvikling er en central del af Team Danmarks arbejde. En veltilrettelagt og vidensbaseret talentudvikling er forudsætningen for, at Danmark også i fremtiden kan levere store internationale resultater.

Sidste år var det Elitesekretariatet i Svendborg, der fik prisen for at være en helt central drivkraft i talentudviklingen i det sydfynske område. I 2010 var det Dansk Golf Union, der fik talentprisen for de historisk gode resultater, som kom i kølvandet på det særlige talentprojekt "Creating Winners".

Med Team Danmarks talentpris følger der en flot skulptur af sølv.

Se mere om Team Danmarks talentpris og de tidligere vindere, og hent billeder til fri redaktionel brug fra aftenens show på: http://www.sport2012.dk/sport/ForsidenSport2012.aspx

Relevant information

http://www.teamdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire