11/02-14
-
Pressemeddelelse
Bliv (endnu) klogere på udfordringer i eliteidræt
Kom til fyraftensmøder med Team Danmark og få inspiration til at tackle modstand mod forandringer og få indsigt i vægtregulering i forhold til optimal præstation.
Hvad betyder kropsvægt for præstationsevnen i forskellige sportsgrene, og hvordan kan en vægtreguleringsstrategi se ud? Hvordan håndterer man modstand fra atleten eller trænerne mod forandringer i deres dagligdag? Team Danmark inviterer i denne uge til to fyraftensmøder, hvor interesserede gennem oplæg og cases kan diskutere og blive klogere på nogle af eliteidrættens udfordringer.
Team Danmark afholder jævnligt fyraftensmøder, hvor Team Danmarks faglige eksperter eller forskere giver korte inspirationsoplæg om relevante temaer inden for eliteidræt. Fyraftensmøderne er åbne for alle interesserede. Tilmelding foregår på khmo@teamdanmark.dk
Der vil være kaffe, the og kage inden fyraftensmøderne, og i pausen vil der blive serveret sandwich og vand. Begge møder afholdes i Idrættens Hus, mødelokale Ragnhild Hveger, klokken 16-19.
Tirsdag d. 11.2 - Vægtregulering for optimal præstation.
Formål:
At give en forståelse for kropsvægtens betydning for præstationsevnen i forskellige sportsgrene.
At give indsigt i, hvordan træning, kost og kosttilskud kan bruges til at inducere vægtøgning, ændringer i kropskomposition eller vægttab med både kortsigtet og langsigtet perspektiv.
Der gives konkrete eksempler fra forskellige sportsgrene på vægtreguleringsstrategier, som har til formål at optimere præstationsevnen.Desuden vil de udfordringer, der kan ligge i vægtregulering for optimal præstation, blive diskuteret.
Onsdag d. 12.2 - Håndtering af modstand.
Formål:
At give forståelse for, hvorfor ledelse af forandringer er en central kompetence for trænere og sportschefer.
At give indsigt i værdikonflikter og forståelse for atleters modstand over for forandringer.
Der gives konkrete eksempler fra forskellige sportsgrene på forandringer, og der introduceres modstand på henholdsvis, meningsniveau, følelsesmæssigt niveau og på relationelt niveau. Eksemplerne diskuteres i konkrete cases.
Pressekontakt
Pressetelefon
43 26 25 21