04/04-14   -   Pressemeddelelse

Identifikation af talenter - er dansk elitesport klar til en ny dagsorden?

"Talent Identification Conference - Identifying Champions" i Doha, Qatar sætter fokus på talentidentifikation i international elitesport

"Det er lige så vanskeligt at identificere talenter i elitesport som at forudsige vejret. Det er naturligvis nemmere at forudsige vejret på en sommerdag i Doha end en efterårsdag i Melbourne, hvor vejret kan skifte pludseligt fra time til time. Det samme gælder i de enkelte sportsgrene - nogle sportsgrene kræver helt særlige forudsætninger for at nå verdenseliten, men andre er særdeles komplekse, og i disse er det umuligt at fremhæve nogle forudsætninger frem for andre". Så klart var budskabet fra professor Damien Farrow fra Victoria University og Australien Institute of Sport (AIS), da han præsenterede sine synspunkter om talentidenfikation onsdag eftermiddag på "Talent Identification Conference - Identifying Champions" i Doha. Konferencens tema og vært er langt fra tilfældig. Oliestaten Qatar er et af verdens rigeste lande med kun 1,7 mio. indbyggere, og landet har bevidst brugt elitesport som platform for international eksponering. Qatar skal være vært for World Cup 2022 i fodbold, og om mindre end et år skal de danske håndboldherrer kæmpe om VM-medaljer i oliestaten.

Talentidentifikation i små og store lande

Som i andre mindre lande er rekruttering og identifikation af talenter i Qatar helt afgørende for sportslig succes i internationale konkurrencer som VM og OL. Det var baggrunden for etableringen af "ASPIRE - Academy for Sports Excellence" i 2004 - et fantastisk sportscenter med unikke træningsfaciliteter og velestimerede faglige eksperter fra førende sportsnationer som Australien, Frankrig og UK. Der går 200 talenter på Akademiet, som primært har fokus på fodbold, men også huser daglig træning for sportsgrene som atletik, volleyball, håndbold, bordtennis, tennis og fægtning. De første tegn på sportslig succes på den internationale scene for oliestaten viste sig ved OL 2012 i London, hvor det blev til to bronzemedaljer i henholdsvis højdespring for mænd og skeetskydning.

Der er naturligvis stor forskel på, hvordan lande med store populationer som UK og Japan og lande med små populationer som Singapore og Qatar arbejder med identifikation af talenter. Men konferencens oplægsholdere var enige om, at der uanset befolkningstal og rekrutteringspotentiale skal fokuseres på både individuelle faktorer hos det enkelte talent og sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer i trænings- og konkurrencemiljøet, når den mest hensigtsmæssige model skal udvikles. Individuelle faktorer er bl.a. udholdenhed, muskelstyrke, højde, personlighedstræk, motivation og "mental hårdhed", mens især træneren, faciliteter, forældre og ekspertbistand har stor betydning blandt de sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer.

En ny dagsorden i dansk elitesport?

Det vigtigste budskab på konferencen var efter min opfattelse, at tidlig specialisering og selektion af talenter i elitesport er forbundet med stor risiko. Det er altså vigtigt, at talenter i de enkelte sportsgrene bliver på "det rigtige spor" - dvs. i et stærk træningsmiljø med kompetente trænere og velovervejet opbakning fra forældre - i så lang tid som muligt. Derudover skal de enkelte forbunds strategier for talentidentifikation og -udvikling være baseret på både teoretisk viden om børns udvikling og "best practice" om gode trænings- og konkurrencemiljøer. Endelig skal vi i Danmark blive bedre til at udvikle modeller for "talent transfer" - dvs. rådgive og vejlede børn til at finde den sportsgren, som "matcher" deres fysiske, mentale og sociale profil bedst muligt. Det sker, at et talent skifter fra en sportsgren til en anden, men oftest først i 15-18 års alderen. Måske kunne vi med fordel rådgive og vejlede talenter mere systematisk - også nogle som er relativt dygtige inden for én sportsgren - til at skifte allerede i 11-13 års alderen? Der kunne f.eks. være fra svømning til kajak eller fra fodbold til ishockey eller visa versa. Det forudsætter imidlertid, at vi ikke opfatter skift fra en sportsgren til en anden som frafald, men som god udnyttelse af et stort potentiale. Er vi klar til at sætte den dagsorden i dansk elitesport?