Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/08-14   -   Pressemeddelelse

Dansk badminton får 7,9 millioner kroner i Team Danmark-støtte

De danske badmintonspillere skal i næste uge spille om VM-medaljer, og det kan de gøre med visheden om, at Team Danmark fastholder det høje støtteniveau i det kommende halvandet år.

Dansk badminton leverer stadig fornemme internationale præstationer, og Team Danmarks bestyrelse har netop vedtaget at støtte Badminton Danmark med 7,9 mio. kroner frem til midten af 2015. Det er en stigning på godt 300.000 kroner fra seneste støtteperiode.

"Team Danmark har forud for VM på hjemmebane i Ballerup i næste uge arbejdet tæt sammen med Badminton Danmark. Her har Team Danmarks eksperter sammen med landstrænere og spillere bl.a. haft stor fokus på fysisk og mental træning frem mod VM. Det er et samarbejde vi gerne vil støtte og udvikle de kommende år," siger Team Danmarks direktør Michael Andersen.

Krav til udvikling
Den internationale konkurrence i badminton er meget hård især fra de asiatiske lande. Det kræver, at Badminton Danmark hele tiden fornyr og udvikler sig. Det vil de blandt gøre ved at implementere ny teknologi omkring videoanalyse i deres arbejde med spillerne, lige som den sportslige ledelse hele tiden skal forsøge at styrke sig. Begge dele er der fokus på i den kommende støtteperiode, lige som talentudviklingen skal styrkes, fortæller Michael Andersen.

"Vi er en lille nation, og derfor skal vi være verdensmestre i talentudvikling. Talentarbejdet herhjemme er rigtigt godt, der bliver gjort et fantastisk arbejde for at løfte talenterne i klubberne. I den kommende støtteperiode, skal Badminton Danmark bl.a. arbejde med at endnu flere klarer den svære overgang fra ungdoms- til seniorlandshold. Samtidig skal der igangsættes en toårig elitetræneruddannelse og ansættes en elitekoordinator, som skal styrke arbejdet med eliten og talenterne," siger Michael Andersen.
Hos Badminton Danmark siger sportschef Finn Trærup-Hansen:

"Den internationale konkurrence er skærpet, og vi skal følge med - især på to fronter. Vi skal videreudvikle og finpudse indsatsen for at gøre vore bedste spillere til medaljevindere. Vi skal sørge for at massen af talenter er stor nok, og at de unge spillere har de rigtige kompetencer. Den fælles indsats med damesingleprojektet 2016 har givet gode erfaringer og vist, at vi kan både udvikle talenterne og deres kompetencer med en fokuseret indsats. Vi er glade for støtten - den hjælper os virkelig med at fastholde og udvikle internationale spillere og trænere på allerhøjeste niveau."

Pressekontakt

Michael Andersen
Direktør
  51 26 60 62
Pressetelefon
  43 26 25 21

Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire