Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/09-14   -   Pressemeddelelse

e-Boks og Team Danmark i nyt partnerskab om talentudvikling

e-Boks, der er Nordens førende leverandør af digital infrastruktur, og Team Danmark har indgået et nyt treårigt partnerskab, som skal være med til at sikre gode vilkår for udviklingen af nye danske talenter. e-Boks har i samarbejde med DIF og DR P4 tidligere i dag offentliggjort en ny idrætspris - Danskernes Idrætspris - som er en del af det nye partnerskab.

Team Danmark glæder sig over partnerskabet med e-Boks, som især skal hjælpe og udvikle næste generation af talenter og atleter med internationalt potentiale.

- Danmark er en lille nation, og vi skal være verdensmestre i talentudvikling, hvis vi skal kunne følge med i den internationale konkurrence. Vi er rigtigt glade for, at e-Boks er ny partner frem mod 2016, for det betyder, at vi kan sætte endnu mere fokus på fremtidens stjerner og styrke vores ekspertbistand både i den daglige træning, og når atleterne konkurrerer i udlandet, siger Michael Andersen, direktør i Team Danmark.

e-Boks' støtte til Team Danmark og den nye idrætspris ligger i naturlig forlængelse af et mangeårigt engagement i idrætten. Et værdifællesskab mellem e-Boks og de Team Danmark støttede atleter har været afgørende for partnerskabet.

- I e-Boks er det vores ambition, at vi skal være kompetente, effektive, værdiskabende og innovative - de værdier er afspejlet i de Team Danmark støttede atleter, som hver især yder en fantastisk indsats for at vinde guld til Danmark. Fælles for os er, at vi vil være nummer et på verdensplan. For e-Boks er det en fremtidsvision, og for en række af atleterne bliver det forhåbentligt en realitet til OL i 2016, siger Henrik Andersen.

Partnerskabet mellem e-Boks og Team Danmark betyder blandt andet, at Team Danmark kan sætte yderligere ressourcer ind på at optimere den daglige træning for de Team Danmark støttede atleter og øge brugen af teknologi i træningen. Anvendelse af teknologi er vigtig for at optimere atleternes sportslige udvikling og præstationsevne i træning og konkurrence. Partnerskabet løber fra 2014 og op til OL i 2016.

Om e-Boks
4,7 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks - den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. I 2013 blev over 228 mio. dokumenter overført via e-Boks, og det sparede miljøet for i alt 3.630 tons papir.

Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere.
e-Boks er et aktieselskab, der ejes ligeligt af Nets og Post Danmark.
Læs mere på www.e-boks.dk

Om Team Danmarks arbejde frem mod 2016
Team Danmark har høje ambitioner frem mod 2016. Det er blandt andet Team Danmarks mål at styrke talentudviklingen for unge atleter med internationalt potentiale. Derfor har Team Danmark oprettet et særligt talentprogram, hvor en gruppe udvalgte talenter på tværs af sportsgrene får adgang til Team Danmarks ekspertydelser, så de tidligere i deres udvikling får den bedste rådgivning og vejledning. Det er Team Danmarks mål, at mindst 50 % af talenterne fra programmet skal være Verdensklasseatleter eller Eliteatleter i 2016.

Frem mod 2016 er det også Team Danmarks mål at øge brugen af ny teknologi. Anvendelse af teknologi er vigtig for at optimere atleternes sportslige udvikling og præstationsevne i træning og konkurrence. Team Danmarks mål er at øge anvendelsen af teknologi, der giver objektiv feedback om de faktorer, der er centrale for atleternes sportslige udvikling. Og målsætningen er, at især

Team Danmarks Verdensklasseforbund øger brugen af teknologi, der analyserer relevante præstationsfaktorer i træning og konkurrence. I 2014 er det målet, at der bliver etableret mindst ét teknologiudviklingsprojekt mellem Team Danmark, forbund og relevante eksterne partnere.
Læs mere om Team Danmarks støtte på www.teamdanmark.dk

Pressekontakt

Michael Andersen
Direktør
  51 26 60 62

Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire