Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/12-14   -   Pressemeddelelse

Fedtmule sender eliteatleter på sidelinjen

Danske eliteatleter udtrykker kritik af træningsfaciliteterne i Danmark, men det store spørgsmål er, hvem der skal betale for en opgradering, skriver direktør i Lokale og Anlægsfonden, Torben Frølich i en analyse af faciliteterne for danske eliteatleter.

Danmark har nogle af verdens bedste banecykelryttere, hvoraf flere er blandt favoritterne til at tage OL-medaljer i Rio i 2016. Men når der skal afholdes loppemarked i Ballerup Super Arena må baneryttere stille cyklen i garagen og vente på, at hallen bliver ledig. Samme situation står Danmarks bedste badmintonspillere, der ofte ikke kan træne i Brøndby Hallen pga. julefrokoster, messer eller shows.

Faciliteterne til de bedste danske atleter har ofte været på dagsordenen og udråbt som et reelt problem for eliteatleters muligheder for at få tidsvarende træningsvilkår. Atleterne selv peger også på, at de har ringere vilkår end deres internationale konkurrenter. Torben Frølich er direktør i Lokale og Anlægsfonden, og han har i anledning af Team Danmarks 30 års jubilæum analyseret de danske eliteatleters krav til faciliteter herhjemme sammenlignet med udlandet. I analysen fortæller sportschef i Danmarks Cykle Union, hvordan arrangementer i Ballerup Super Arena tvinger rytterne væk kort før store internationale konkurrencer.

"Det rammer os langt ind i selvfølelsen, når vi må aflyse træning for dybt seriøse sportsfolk, fordi der er loppemarked på cykelbanen. Eller vi må flytte forberedelserne til udlandet, fordi Fedtmule skal skøjte rundt i Ballerup. Før de to seneste VM har 'Holiday on Ice' sendt os væk," siger Lars Bonde.

Kommuner kan løfte opgaven
"Der er i dag et udtalt behov for faciliteter. Dels til gavn for eliten, dels som en forudsætning for at tiltrække internationale begivenheder til Danmark."

Sådan lød det i 2004, da Lov om Eliteidræt blev revideret, og der er i en lang årrække blevet appelleret om statslig støtte til facilitetsområdet. Men i dag foretages investeringer i danske træningsanlæg reelt alene af kommunerne. Torben Frølich peger i analysen på, at det vil være bedre at satse helhjertet på kommunerne som samarbejdspartner.

"Den ny cykelarena i Odense og Bellahøj Svømmestadion er overbevisende eksempler på, at kommuner er klar til at foretage de fornødne investeringer til gavn for eliten, såfremt nye anlæg også kan komme kommunens borgere til glæde," forklarer Torben Frølich i sin analyse.

Læs hele Torben Frølichs analyse 'Når Fedtmule spærrer for guldhåbene' i jubilæumsbogen 'Team Danmark 30 år'. Bogen indeholder i alt fem kapitler, der kigger tilbage på Team Danmarks arbejde gennem tre årtiet og frem mod nye udfordringer for dansk eliteidræt.

Pressekontakt

Pressetelefon
  43 26 25 21

Firma

Team Danmark
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 25 21
  51 26 60 62

http://www.teamdanmark.dk

Modtag nyheder fra Team Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire