Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/01-11   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde mellem Øst for Paradis og Teatret Gruppe 38

Nu kan du gå i biografen og få rabat til teatret - eller gå i teatret og få rabat til biografen. Ny samarbejdsaftale mellem Øst for Paradis og Teatret Gruppe 38, betyder du kan købe billetter til halv pris, når du har været i biffen eller teatret.

Den nye samarbejdsaftale mellem de to kulturinstitutioner i Århus, går i al sin enkelhed ud på, at man ved fremvisning af sin biograf- eller teaterbillet hos samarbejdspartneren, opnår 50% rabat. Har du med andre ord været i Øst for Paradis, kan du i den efterfølgende måned se en forestilling hos Teatret Gruppe 38 til halv pris og omvendt. Hvis blot du gemmer og fremviser din billet.

Det nye samarbejde vil være rigtig interessant for mange af dem som kommer hos Teatret Gruppe 38 og hos Øst for Paradis. Begge institutioner har tradition for at fortælle den helt særlige historie - altså at vise noget, der griber tilskueren - og begge institutioner kan betegnes som unikke i deres genre.

"At der er denne "røde tråd" i forhold til institutionernes identitet, har været et vigtigt udgangspunkt for at samarbejdet opstod og er ligeledes det der gør, at vi håber publikum vil tage godt imod tiltaget", lyder det fra de to kulturudbydere.

Tilbuddet om billige billetter er allerede trådt i kraft og den nye billettype, som har fået navnet "Latinerbillet" pga. de to institutioners beliggenhed i Latinerkvarteret, kan man høre mere om hos de to samarbejdspartnere.

Relevant information

http://www.gruppe38.dk


Pressekontakt


Firma

Teatret Gruppe 38
Mejlgade 55 B
8000 Århus C, Danmark


http://www.gruppe38.dk/

Modtag nyheder fra Teatret Gruppe 38 på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire