Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/03-11   -   Pressemeddelelse

Døden og livet på tapetet hos Teatret Gruppe 38

Det er nogle af de helt store spørgsmål, der tages fat i, når Teatret Gruppe 38 fra den 20.-23. marts viser forestillingen `Anima´. Hvad sker der, når man dør - og hvor er det egentlig sjælen bliver af?

Det er en sørgelig dag for Anna. Torden, hendes hund, er død og Anna vil vide, hvad der sker, når man dør. Bedstefar tror nok, at sjælen flyver op i himlen. Men han er ikke helt sikker. Så Anna beslutter sig for at finde ud af, hvor Tordens sjæl er taget hen.

I forestillingen `Anima´ mødes publikum af genkendelsens glæde og gentagelsens ritual i en overraskende, flerdimensionel og visuel forestilling. Tilskuerne fyldes med håb og mindes om, at livet er smukt. `Anima´ tager både i målgruppe, stil og udtryk tråden op fra Teatret Meridianos roste og internationalt prisvindende forestilling `Genesis´ om livets tilblivelse i universet.

Pressen skrev: ... endnu en visuel forestilling på internationalt niveau... Meridiano skildrer her døden i et vidunderligt greb, hvor barnelogikken sejrer over både filosofi og religion. (Information)

Meridiano spiller forestillingen, som anbefales til børn mellem 4 og 11 år, på Teatret Gruppe 38 fra den 20.-23. marts.
Billetter via www.gruppe38.dk

Relevant information

http://www.gruppe38.dk


Pressekontakt


Firma

Teatret Gruppe 38
Mejlgade 55 B
8000 Århus C, Danmark


http://www.gruppe38.dk/

Modtag nyheder fra Teatret Gruppe 38 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater