Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/06-11   -   Pressemeddelelse

Jubilæumssæson hos Teatret Gruppe 38

Teatret Gruppe 38 fejrer 40 års jubilæum og byder i den anledning på en perlerække af gamle og nye succeser fra eget hus, samt internationale gæstespil fra blandt andre England, Peru, Kroatien og Spanien.

Der bliver rig mulighed for at se eller gense nogle af Teatret Gruppe 38's største succeser, når teatret i sæsonen 2011/12 fejrer sit 40 års jubilæum. Programmet byder blandt andet på de to Reumert-nominerede forestillinger Hans og Grete og En lille Sonate, samt Reumert-vinderen Du må være en engel, Hans Christian. Ikke færre end otte egenproduktioner er på programmet hos det prisvindende teater i løbet af sæsonen. Oplev også vanskabningernes paradis i Bukseknappen, vanvittige børnesange i Poul sine Høns, biografteater med vrøvlerim i Jeg har alt og den helt nye forestilling En sand røverhistorie, baseret på Selma Lagerlöffs `Legenden om juleroserne´, med premiere den 27. november.

Internationalt i Århus:
Ud over egne forestillinger har teatret indbudt gæstespil fra både ind- og udland. Seks internationale gæstespil indtager i løbet af sæsonen gulvet i Mejlgade. Man kan eksempelvis se "verdens mindste show", The Icebook, en gratisforestilling, der kører i festugen. Eller peruvianske Short Shows, hvor figurerne skabes af hænder, knæ, fødder og albuer.

Også for voksne:
Selvom Teatret Gruppe 38 mest har ry for at spille børneteater, mener teatret selv, at deres forestillinger egner sig lige godt for voksne. Et par deciderede voksenforestillinger er der da også at finde i programmet - fx den utroligt morsomme Kontrabassen med Anders Ahnfeldt-Rønne på scenen.

Der er kort sagt meget at vælge imellem - og noget for enhver smag i teatrets nye sæsonprogram, som er på gaden nu og kan bestilles eller afhentes på teatret.


Relevant information

http://www.gruppe38.dk


Pressekontakt


Firma

Teatret Gruppe 38
Mejlgade 55 B
8000 Århus C, Danmark


http://www.gruppe38.dk/

Modtag nyheder fra Teatret Gruppe 38 på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire