02/09-11
-
Pressemeddelelse
Vanskabningernes Paradis hos Teatret Gruppe 38
Teatret Gruppe 38 byder indenfor til den eventyrlige skæbnefortælling `Bukseknappen´, som spiller fra den 4.-7. september. En storslået, lille fortælling om de kvantespring livet kan tage, når tilværelsen ikke altid drejer samme vej som karrusellen.
"Velkommen til Vanskabningernes Paradis...", lyder en sætning fra Teatret Gruppe 38's forestilling `Bukseknappen´, der vises i det prisbelønnede Århus-teater fra den 4. september. I dette "paradis" møder vi den sky, næsten usynlige Ingeborg og Niels, der har arvet herregården med det gyldne kobbertag. I en næsten klassisk fortælling, følger vi de to skæbner der nærmer sig hinanden gennem omveje over bjerge, tivoli og gravsted.
`Bukseknappen´ er en fortælling om at blive set og elsket - om selviscenesættelse og "det perfekte liv". Det er stort teater i lille scenografi, som berører eksistentielle temaer med relevans for både voksne og børn.
Den 6. september er der Tirsdags-teater for seniorer med billetter til 50 kr. og gratis kaffe og kage. Også for børnebørn!
Spilleperiode:
4.-7. september
Søn. kl. 15
Man. & ons. kl. 9.30 & 11
Tirs. kl. 17 & 19
For voksne og børn fra 9 år.
I samarbejde med teater2tusind.
Relevant information
http://www.gruppe38.dk