Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/12-10   -   Pressemeddelelse

Byggebranchen bruger nyt miljøvenligt materiale

Genbrugsglas, der er omsmeltet til et porøst granulat, har så gode egenskaber i form af isolering og bæreevne, at det kan gå hen og blive fremtidens foretrukne materiale til fundamenter, renoveringer og isoleringsopgaver. Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning har netop sagt god for materialet, der går under navnet TECHNOpor, til en større ombygning af forvaltningens ejendom.

TECHNOpor er et let granulat af størknet glasskum. Materialet er fremstillet af genbrugsglas, som er indsamlet via glascontainere. Granulatet har vist sig at være som skabt til byggebranchen krav om isoleringsevne, styrke, miljøvenlighed - og ikke mindst økonomi. Det nye materiale, som er opfundet i Tyskland og fremstillet 100 pct. CO2-neutralt, har nu vundet indpas i dansk byggeri. Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning er netop nu i færd med en gennemgribende renovering af deres hovedkontor på Hauser Plads i København, og her benyttes TECHNOpor til fundering.

Åbenlyse fordele
"Byggebranchen er af gode grunde meget konservativt indstillet over for nye materialer. Det kan gøre det vanskeligt at markedsføre nye og bedre produkter, men TECHNOpor er så veldokumenteret og har så åbenlyse fordele, at entreprenører og bygherrer er nødt til at tage det alvorligt," siger Henrik Dalsø fra TECHNOpor Danmark, der forhandler glasskumgranulat i Danmark.

Technopor koster 1/3 af konkurrerende produkter
Ved byggeriet på Hauser Plads har entreprenøren ved at benytte TECHNOpor kunne leve op til en målsætning om mere miljøvenligt byggeri og høj bære- og isoleringsevne. Samtidig har arbejdet kunne gøres nemmere, fordi TECHNOpor er så let, at det kan sprøjtes ind. Det har sparet en besværlig arbejdsgang, hvor materialet ellers manuelt skulle skovles. Ialt forventer entreprenøren, Anker Hansen & Co A/S, at TECHNOpor vil betyde en besparelse i materialeindkøb på 2/3. - en besparelse, der også kommer bygherren til gode.
"Det er en meget betydelig besparelse, særligt i tider hvor byggeriet har det hårdt," siger projektleder hos Anker Hansen & Co A/S, Flemming Thinggaard.

Fremtiden materiale til fundamenter
"For TECHNOpor betyder det rigtig meget, at vi nu har en stor offentlig kunde som reference. Det er blåstempling, som understreger, at vi har at gøre med et kvalitetsprodukt, som har formatet til at blive fundamentet for fremtidens byggeri i Danmark," lyder det fra Henrik Dalsø. Han håber på, at der inden længe kan etableres en egentlig produktion af TECHNOpor i Danmark.

Let materiale gør transpor nemmere
I alt er der ved byggeriet for Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning benyttet 270 kubikmeter TECHNOpor. TECHNOpor er meget let, og det har blandt andet en betydning for transporten. Tunge materialer kan ikke udnytte lastbilernes kapacitet, fordi vægtbegrænsningen nås inden lastrummet er fyldt. Med TECHNOpor derimod udnyttes transportfaciliteterne fyldt ud, og sikrer, at der skal køres minimalt.

Relevant information

http://www.technopor.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

TECHNOpor
Vestervang 13
4200 Slagelse, Danmark

  +45 23 98 68 49
  +45 23 98 68 49

http://www.technopor.dk

Modtag nyheder fra TECHNOpor på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater