Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-10   -   Pressemeddelelse

Lovforslag skal sikre nye husejere bedre

Nyt lovforslag skal sikre både køber og sælger bedre i forbindelse med bolighandler. Blandt andet vil der i fremtiden være øget fokus på boligens el- og vvs-installationer for at sikre den nye boligejer mod ulovlige og farlige installationer, som kan forårsage brand eller store vandskader.

Helt konkret foreslår justitsminister Lars Barfoed, at der fremover bliver udarbejdet en elinstallationsrapport i tillæg til den nuværende tilsynsrapport. Det betyder, at der i forbindelse med hushandler i fremtiden vil skulle både en bygningssagkyndig og en elinstallatør ud og vurdere huset forud for salg. Elinstallatøren skal vurdere elinstallationerne, mens den bygningssagkyndige skal have øget fokus på vvs-installationerne i tilstandsrapporten.

- Med det nye fokus på boligens installationer vil både køber og sælger kunne handle på et mere oplyst grundlag. I dag ved sælger ofte ikke ret meget om tilstanden af husets el- og vvs-installationer. Ved at få en autoriseret elinstallatør ud at se på installationerne får både køber og sælger en større viden om kvaliteten af installationerne. Det betyder, at det bliver nemmere at fastsætte en pris, som svarer til den reelle værdi af huset. Og eventuelle udbedringer af installationerne kan indgå som en del af den endelige handel, siger advokat i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Preben Meinecke-Søes.

Samtidig kan et øget fokus på en boligs installationer have en forebyggende effekt.

- Vi ved, at der i dag er rigtig mange ejendomme, hvis installationer ikke lever op til gældende lov- og sikkerhedskrav. Blandt andet fordi der bliver lavet rigtig meget uautoriseret, "gør det selv-arbejde" på både el- og vvs-installationerne i danske hjem. Risikoen er, at der lettere kan opstå brand- og vandskader. Den form for ulovligt, uautoriseret arbejde vil med det nye lovforslag blive blotlagt ved hushandler, og det kan være med til at forebygge mange af de skader, der i dag opstår som følge af ulovlige installationer, siger Preben Meinecke-Søes.

Den nye elinstallationsrapport vil ligesom tilstandsrapporten være omfattet af den ejerskifteforsikring, de fleste husejere tegner i forbindelse med boligkøb i dag. Derudover lægger lovforslaget op til, at ejerskifteforsikringen fremover fast skal gælde i 10 år frem for de nuværende fem med mulighed for forlængelse. I lovforslaget er der i den forbindelse krav om, at elinstallationsrapporten bliver udarbejdet af en autoriseret elinstallatør.

Forslaget er i øjeblikket til forhandling i Folketinget. Forventningen er, at den nye lov kan træde i kraft fra 1. januar 2012.

Yderligere oplysninger :
Preben Meinecke-Søes, 77 41 15 67.

Fakta:
- Huseftersynsordningen har nu eksisteret i 15 år.
- I 2004 blev der gennemført huseftersyn i 95 procent af alle handler.
- Lovforslaget er baseret på fire års udvalgsarbejde.
- De seneste år har der i gennemsnit været 60.000 hushandler om året.
- Der bliver tegnet ejerskifteforsikring i to tredjedel af alle handler.
- Det svarer til, at der fremover vil skulle udarbejdes 40.000 elinstallationsrapporter om året.

Relevant information

http://www.tekniq.dk/


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire