Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/02-11   -   Pressemeddelelse

Kommuner sylter lovpligtige eftersyn

Alt for få kommuner overholder de lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg over 5 kW. Ifølge tal fra Energistyrelsen er der indtil videre blevet gennemført 2.750 eftersyn, siden ordningen trådte i kraft i oktober 2008. Det svarer til, at kun knap hver fjerde anlæg indtil videre har fået det lovpligtige eftersyn foretaget.

Problemet er, at selv om serviceeftersynet er lovpligtigt, er der ingen sanktionsmuligheder. Det får mange til simpelthen at undlade at få eftersynene foretaget. Men det er en dårlig ide, mener formand for Foreningen af Ventilationsfirmaer, en specialforening under TEKNIQ Installatørernes Organisation, Kim Kronby.

- Der er flere grunde til, at eftersynet er lovpligtigt. Dels fordi man gennem optimal drift af anlæggene opnår større energieffektivitet, dels sikrer, at medarbejdere, lærere og børn i skoler og institutioner færdes i et godt indeklima. Samtidig er der en række økonomiske fordele ved at få foretaget regelmæssige eftersyn. For det første undgår man større og dyrere reparationer ved at vedligeholde løbende, for det andet sparer man på el- og varmeregningen ved at sikre optimal drift.

De lovpligtige ventilationseftersyn skal foretages hvert femte år og er en gennemgang af ventilationsanlægget. Gennemgangen munder ud i en rapport med anbefalinger til forbedringsmuligheder, som dog skal udføres af ejeren på eget initiativ. Der er hverken sanktionsmuligheder over for de kommuner, der undlader at få eftersynet foretaget eller ignorerer anbefalingerne i rapporten.

Ifølge tal fra Energistyrelsen er der blevet gennemført 2.750 eftersyn, siden ordningen trådte i kraft i oktober 2008. Sekretariatet for energieffektive bygninger (SEEB) skønner, at der i alt er ca. 11.426 anlæg. Alle anlæg, der er over fem år gamle, skal have gennemført eftersynet inden udgangen af 2012.

- Hvis kommunerne vælger at ignorere ordningen, fordi der ingen sanktionsmuligheder er, er der behov for ændringer. Enten gennem oplysning af behovet for vedligeholdelse af anlæggene eller gennem oprettelse af sanktionsmuligheder. Et af problemerne er, at der ikke er et centralt register over antallet af anlæg. Det er derfor kun ejerne selv, der ved, de eksisterer. Det gør det unægtelig noget svært at tjekke, om eftersynene bliver foretaget eller at målrette en informationskampagne, siger Kim Kronby og tilføjer:

- I sidste ende kan det blive dyrt for kommunerne at negligere ventilationsanlæggene i de kommunale bygninger. Ikke blot på grund af et unødigt højt forbrug af energi, men også fordi et dårligt indeklima kan resultere i faldende produktivitet og øget sygefravær blandt medarbejderne.

For yderligere oplysninger kontakt Kim Kronby på 43 42 20 10

Se desuden hvor meget man kan spare og få gode råd til energieffektiv drift her

Relevant information

http://www.tekniq.dk/


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire