Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-11   -   Pressemeddelelse

En økonomi i balance og vækst er grundlaget

TEKNIQ Installatørernes Organisation er helt enige med den nye S-SF-Radikale regering, når den i sit nye regeringsgrundlag skriver: "en økonomi i balance og vækst er grundlaget for et Danmark i udvikling".

- Derfor vil vi gerne minde den nye regering om, at forudsætningen for en økonomi i balance og vækst er tre ting. For det første er der behov for fortsatte strukturreformer, som sikrer et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft. For det andet er der behov for initiativer, der kan bidrage til at sætte fornyet gang i væksten. Og for det tredje er der behov for, at virksomhederne i fremtiden undgår nye politisk pålagte afgifter, siger administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen.

Han noterer sig med tilfredshed, at regeringen er opmærksom på netop disse udfordringer.

- Den nye regering slår i regeringsgrundlaget fast, at vi i fremtiden skal udvise løntilbageholdenhed, arbejde for at sikre et stadigt stigende arbejdsudbud blandt andet ved at reformere aktiveringsindsatsen, kontanthjælpen, fleksjobordningen og førtidspensionen. De løfter agter vi at holde regeringen op på. Samtidig stoler vi på - indtil andet er bevist - at regeringen vil gennemføre en skattereform, der er fuldt finansieret og markant sænker skatten på arbejde, uden at det fører til øgede udgifter for erhvervslivet, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, som også er tilfreds med, at både tilbagetrækningsreformen og dele af dagpengereformen står til troende.

Af den nye regerings konkrete forslag, glæder han sig over, at multimedieskatten forsvinder, at regeringen lægger op til en ny energipolitik, hvor der er balance mellem energibesparelser og investeringer i vedvarende energi, og at der gennemføres et grønt tilskud til energirenovering af private boliger i 2012 og 2013.

Til gengæld er Niels Jørgen Hansen bekymret over, at regeringens ønske om at forhøje statens indtægter med fem milliarder kroner står upræcist hen i regeringsgrundlaget.

- Regeringen giver os ikke noget præcist svar på, hvor de fem milliarder skal komme fra, bortset fra at den samlede erhvervsstøtte reduceres med to milliarder kroner. Men vi minder regeringen om, at det vil være stærkt problematisk, hvis de resterende tre milliarder findes på bekostning af de private virksomheders konkurrenceevne. Samtidig er vi bekymret ved udsigten til, at merudgifter i forbindelse med en ny aktiv arbejdsmarkedsreform skal finansieres af trepartsforhandlingerne, siger Niels Jørgen Hansen.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire