Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-11   -   Pressemeddelelse

Glæde over, at transportminister åbner for dispensation for betalingsringen

- Det er meget glædeligt, at transportminister Henrik Dam Kristensen (S) efter samrådet i Transportudvalget i går til DR udtalte, at han sagtens kan forestille sig, at enkelte erhverv kan få dispensation for betaling til betalingsringen. Ministeren sagde til DR: "Ideen med betalingsringen er jo ikke, at nogen, der er i den situation, skal have umuliggjort deres job, så det er jo blandt andet sådan nogle ting høringsfasen skal finde ud af". Vi tolker det som en tilkendegivelse af, at transportministeren har forstået, at el- og vvs-installatørerne, som lever af at servicere borgerne - både inden for og uden for en eventuel betalingsring - bør få dispensation for den ekstra regning på næsten 60 millioner kroner, som politikerne er ved at udskrive til de virksomheder, som i de kommende år skal være med til at skabe fornyet vækst i Danmark, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Et eksempel på, hvordan betalingsringen påvirker den enkelte virksomhed er elinstallationsvirksomheden Fugmann A/S, der er hjemmehørende i Valby.

- Jeg driver en virksomhed i Valby med 75 medarbejdere og godt og vel 30 servicebiler, som hver dag betjener kunder inden for og uden for en eventuel ny betalingsring. Hvis bilerne i snit krydser ringen fire gange om dagen - to i myldretiden og to uden for, og det er lavt sat, så er det en ny skat på over en halv million kroner om året. En regning, det næppe er muligt at sende videre til kunderne, hvis jeg også fremover vil være konkurrencedygtig i forhold til virksomhederne uden for ringen. Vores konkurrenceevne vil blive kraftigt forringet, hvis vi der servicerer københavnerne til hverdag også skal betale til betalingsringen, siger elinstallatør Henrik Fugmann.

- Hertil kommer, at cirka halvdelen af mine medarbejdere bor uden for ringen, de skal også krydse ringen mindst to gange for at komme frem og tilbage på arbejde - enten i servicebilen eller i privatbilen; det beløber sig til en samlet udgift på yderligere knap 400.000 kroner. Hvem skal betale - medarbejderen? Tja, så er det nok et spørgsmål om tid, hvor længe de gider arbejde hos mig. Har regeringen regnet på, hvilket indhug 11.100 kroner er i f.eks. en lærlings indkomst efter skat? - Næppe, men det er faktisk cirka 13 procent, konstaterer Henrik Fugmann.

Tina Voldby glæder sig også over, at forslaget om en betalingsring vil blive sendt i høring.

- Af hensyn til væksten i Hovedstadsområdet er vi nødt til at sikre, at de virksomheder, der i dagligdagen servicerer de københavnske borgere og vælgere, bliver holdt skadesløse. Det kunne være i form af fripas til både de virksomheder, der har adresse inden og uden for betalingsringen og som har en betydelig kundegruppe i Indre By, siger Tina Voldby, der dog tilføjer, at det ikke løser hele problemet:

- Virksomheder inden for ringen skal også undtages, hvis de har kunder og opgaver uden for ringen, ellers tvinger vi de virksomheder ud af byen, understreger Tina Voldby.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire