Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/11-11   -   Pressemeddelelse

Behov for en mere målrettet boligfradragsordning

- Det er ganske glimrende, at regeringen med sit finanslovsforslag i morgen torsdag lægger op til en forlængelse af boligfradragsordningen i hele 2012. Men vi så gerne, at ordningen allerede fra 1. januar bliver målrettet energirigtige investeringer, blandt andet ved at luge ud i positivlisten over arbejde, der kan gives fradrag til. Det er vores råd til erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, som ifølge www.tv2.dk er åben for visse justeringer af ordningen, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation og tilføjer:

- Samfundsøkonomisk vil det være hensigtsmæssigt, hvis en revision af boligfradragsordningen i højere grad målrettes investeringer i boligen - og i særdeleshed energirigtige løsninger - fremfor at blive brugt på rene serviceydelser. Investeringer i energirigtige løsninger har den fordel, at de giver boligen et løft til glæde for ejeren, ekstra arbejde til en presset håndværksbranche og samtidig bidrager det på den lange bane til et lavere energiforbrug hos danskerne. På den måde vil en mere målrettet ordning også bidrage til de overordnede klimamål, som regeringen har strammet, siger Tina Voldby.

Med henblik på at opnå maksimal effekt af en ny grøn ordning foreslår TEKNIQ:

At tilskuddet målrettes energieffektivisering og vedvarende energiløsninger.
At tilskuddet bliver større end ved den eksisterende, da det ikke er tilstrækkeligt stort - særligt for løsninger med en tilbagebetalingstid over tre år.
At der gives tilskud - ikke kun til lønudgifter, men også til materialeudgifter, da vedvarende energiløsninger er meget materialeomkostningstunge.
At der også gives tilskud til energitjek af boligen for at sikre, at man sætter ind, hvor der er mest at spare.

Yderligere oplysninger: Tina Voldby, tlf. 77 42 42 38

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire