Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/11-11   -   Pressemeddelelse

TEKNIQ ønsker mere fleksibilitet i affaldsbekendtgørelsen

Fra 1. januar 2012 bliver den nuværende gebyrordning for affaldshåndtering lavet om til en tilmeldingsordning.

Den beslutning er TEKNIQ yderst tilfreds med, da det tidligere blev pålagt alle virksomheder at betale for affaldshåndteringen - dog er det TEKNIQs opfattelse, at der mangler fleksibilitet i ordningen, som kan besværliggøre hverdagen i virksomhederne.

TEKNIQ har i et høringssvar til Miljøstyrelsen påpeget, at ordningen bør indrettes sådan, at virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugsplads, kan aflevere affaldet på den genbrugsplads, hvor affaldet opstår allerede i 2012 og ikke først i 2013, som det står i bekendtgørelsen.

- Virksomheder udfører generelt kun en meget lille del af deres arbejde på virksomhedens adresse, og derfor vil det være mest hensigtsmæssigt, at virksomhederne allerede fra start kan aflevere skraldet, hvor ejendommen, der udføres arbejde på, er beliggende. Også selvom dette måtte være i en anden kommune, siger Jan Eske Schmidt, der er underdirektør i Installatørernes Organisation TEKNIQ.

TEKNIQ opfordrer desuden Miljøstyrelsen til at sikre, at kommuner ikke opkræver gebyrer hos virksomheder, der ikke har tilmeldt sig ordningen.

- Hidtil har kommunerne opkrævet forskellige og ikke ubetydelige administrationsgebyrer hos alle virksomheder, og det er uforståeligt hvorfor virksomheder, der ikke benytter sig af ordningen, også fremover skal betale for administrationen af den. Med den nye ordning bør det kun være virksomheder, der tilmelder sig, der modtager gebyrer, siger underdirektør i TEKNIQ, Jan Eske Schmidt.

Endelig efterlyser TEKNIQ klare retningslinjer for, hvordan virksomheder kan tilmelde sig ordningen, hvornår tilmeldingen skal ske, og hvordan og hvornår virksomheder kan udtræde af ordningen.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire