Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-11   -   Pressemeddelelse

Regeringen bør sprede grønne investeringer ud

Regeringen satser for ensporet i sin indsats for at omstille Danmark til vedvarende energi. Især ser TEKNIQs administrerende direktør, Niels Jørgen Hansen kritisk på den markant forøgede indsats på vindkraft.

- Det er dyrt og risikabelt at satse så markant på vindkraft. Investeringen kan let gå galt, fordi hvert enkelt vindmølleanlæg er en meget stor investering. Derfor bør regeringen sprede investeringerne ud, så der også satses mere på solenergi og alternativ varmeenergi som for eksempel varmepumper. Det er både billigere og en mere sikker investering, fordi man spreder risikoen, siger Niels Jørgen Hansen.

Niels Jørgen Hansen mener, det er yderst fornuftigt, at regeringen lægger op til at øge investeringer i energieffektiviseringer markant. TEKNIQ advarer dog kraftigt imod at lægge alle æg i en kurv. Energiselskaberne bliver styrket yderligere og vil kunne opkræve op mod to milliarder kroner årligt for at fremme energieffektiviseringer.

- Vi skal sikre os, at spareindsatsen sker med inddragelse af alle aktører på markedet for at få den bedste effekt af pengene. Hidtil har flere af energiselskaberne forsømt at inddrage andre aktører i arbejdet, og dermed er der en overhængende risiko for, at indsatsen ikke har været så effektiv og rentabel som muligt, fordi man ved at inddrage flere aktører sikrer sig det største kompetenceniveau og de bedste løsninger, der sikrer den stør-ste besparelse for hver en krone, siger Niels Jørgen Hansen og tilføjer:

I forhold til udskiftning af utidsvarende energiløsninger i private hjem som for eksempel oliefyr mener TEKNIQ, det er afgørende, at regeringen ikke kun sætter mål men sikrer nogle større tilskud.

- Vi har allerede set, at oliefyrene ikke forsvinder af sig selv, fordi de hidtidige tilskudsbeløb ikke har været store nok. Derfor er det afgørende, at regeringen indfører tilskudsordninger, der sikrer, at tilbagebetalingstiden på investeringerne bliver bragt ned. Danskerne er ikke villigere til at investere, hvis tilbagebetalingstiden er mere end fem år, siger Niels Jørgen Hansen.

TEKNIQ hæfter sig desuden ved, at der lægges op til, at investeringerne i den grønne omstilling af Danmark skal finansieres ved at opkræve afgifter fra boligejere og virksomheden. Udgifterne øges gradvist frem mod 2020, skriver regeringen i oplægget.

- Det er afgørende, at finansieringen af energipolitikken ikke kommer til at ske på bekostning af virksomhedernes konkurrencevne. Det nytter ikke at løse et energiproblem, hvis man samtidig skaber et vækstproblem, siger Niels Jørgen Hansen.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire