Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-12   -   Pressemeddelelse

Nyt energispareselskab tilbyder billigere energibesparelser

TEKNIQ er parat til et stifte et nyt energispareselskab, der har til formål at søge del i de årlige 1,6 milliarder kroner, som regeringen i "Vores Energi" foreslår afsat til at finansiere energibesparelser.

- Det er vores klare opfattelse, at den nuværende indsats er for dyr, men da ordningen er lavet sådan, at det kun er energiselskaberne, der er forpligtede til at levere besparelserne, udelader det også andre fra muligheden for at levere energibesparelser, siger administrerende direktør i TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen.

Han referer til en ny benchmark fra Energitilsynet, der viser, at der er store forskelle på gennemsnitsomkostningen per sparet kWh fra energiselskab til energiselskab. Landets største energiselskab, DONG, leverer for eksempel energibesparelser til 43,45 øre per sparet kWh, mens SEAS/NVE for eksempel kunne nøjes med at bruge 35,9 øre per sparet kWh.

- Jeg mener, at årsagen skal findes i, at en del selskaber ønsker at holde aktiviteterne indenfor egne rækker, mens for eksempel SEAS/NVE samarbejder med eksterne aktører om en lang række projekter. Det handler altså om at udnytte flest muligheder, for det giver den størst kWh-besparelse for pengene, siger Niels Jørgen Hansen, der understreger, at det nye selskab er baseret på tanken om at skabe lige muligheder for alle.

- Alle skal have mulighed for at vise, at de kan levere de energibesparelser, som samfundet har brug for til en fornuftig pris. Forudsætningen for selskabet er, at det vil fremsætte energibesparelser til en pris, der ikke overstiger energiselskabernes, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- Derfor bør Energistyrelsen ligeledes sikre, at det ny energispareselskab vil få mulighed for at anvende en del af energiselskabernes midler til at finansiere energibesparelserne, siger Niels Jørgen Hansen.

TEKNIQ vil ikke afvise, at selskabet kan stiftes i samarbejde med flere organisationer.

VELTEK, vvs- og eltekniske leverandørers brancheforening, støtter for eksempel allerede op om TEKNIQs initiativ, som, ifølge direktør Willy Goldby, åbner op for, at indfrielsen af regeringens energisparemål bliver realistisk.

- Den monopollignende struktur omkring energispareplanens ressourcer bevirker, at opgaven med at realisere besparelser p.t. ikke bliver løftet til et højt nok niveau. Ekspertisen ligger i det frie erhvervsliv - ikke indenfor energiselskabernes mure, siger Willy Goldby og fortsætter:

- Når vi ser på de besparelsesløsninger, som installatører og producenter kan levere, er det rigtig ærgerligt, at den danske model hidtil ikke har kunnet rumme løsningerne, så jeg ser frem til, at de 1,6 milliarder kroner kommer til at arbejde bredere og bedre, ræsonnerer Willy Goldby.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire