Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/01-12   -   Pressemeddelelse

Vandrørene sprænger på mandag

Efter en ellers mild vinter har frosten for alvor sat ind denne uge. Det be-tyder, at især mange sommerhusejere står overfor en ubehagelig overra-skelse til foråret, hvis de ikke reagerer nu.

- Efter en uge med hård nattefrost, er det helt sikkert, at der vil sprænge mange vandrør mandag og de første dage i næste uge. Vi ser problemet hvert eneste år, når frosten kommer og varer ved, siger teknisk konsulent i TEKNIQ, Nils Lygaard.

Vandrør sprænger ofte i sommerhuse, fordi installationerne står med tryk på, og der ikke er eller kun er meget ringe opvarmning i boligen. Derfor fryser vandet til og udvider sig, så rørene og toiletcisternerne til sidst kan springe.

- Man kan undgå denne situation, hvis man husker at lukke for hovedhanen i målerbrønden, når man lukker sommerhuset ned for vinteren. Når man har lukket for hovedhanen skal man åbne for hanerne i huset og tappe vandet af i målerbrønden, ligesom man skal huske at tømme cisternen og sikre vandlåsen i toilettet med for eksempel frostvæske, siger Nils Lygaard.

Hvert år får landets vvs-installatører dog travlt med forårets komme, fordi mange sommerhusejere glemmer dette. For eksempel modtog en enkelt virksomhed i Nykøbing Sjælland sidste år 300 henvendelser fra sommerhusejere med sprængte vandrør og vandskader i påsken sidste år.

Derfor råder Nils Lygaard sommerhusejere til at komme afsted og få lukket for vandet, hvis de endnu ikke har gjort det.

- Det kan give store vandskader og blive en meget dyr fornøjelse, hvis rørene sprænger, så vandet løber ud i boligen, når det igen er plusgrader. Og selvom vandet skulle være frosset til nu, kan man i mange tilfælde nå at redde det, før de sprænger. Kommer man derfor op til sommerhuset og konstaterer at vandet er frosset til, skal man kontakte en autoriseret vvs-installatør, som kan tø vandinstallationen op med elektrisk spænding og udbedre de skader, som måske allerede er kommet, siger Nils Lygaard.

Hvis man er i tvivl om, om der er kommet skade på ens vandrør, efter vandet er tøet op, kan man selv få en indikation på dette ganske let.

- Man kan tjekke om vandmåleren kører rundt, selvom man har lukket for alle haner og der ikke er noget forbrug i øvrigt på installationen. Hvis den lille viser kører rundt, er det tegn på, at der er en lækage i et rør, eller at ens toilet løber. Og uanset hvad, skal man så få ringet til autoriseret en vvs-installatør, siger Nils Lygaard.

Gode råd

Du skal være opmærksom på dine vandrør, hvis:

- Hvis du har indbyggede vandrør, der er skjult i vægge og gulve, hvor en lækage kan være svær at se.
- Hvis dine vandrør ikke er isolerede. Dette gælder desuden for ældre huse, selvom de er helårsbeboede - især hvis rørene placeret i uisolerede loftsrum eller skunke. En huskeregel er, at alle vandrør, der ligger udenfor den isolerede del af boligen (klimaskærmen), er i risiko for at sprænge.

Du kan undgå sprængte vandrør, hvis

- Du lukker for vandet, når det ikke bliver brugt og tømmer rørene.
- Du får en autoriseret vvs-installatør til at isolere dine rør.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire