Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/01-12   -   Pressemeddelelse

Danmarks bedste vvs og el-lærling er blevet kåret

Der blev lørdag eftermiddag overrakt præmier til landets bedste lærlinge ved DM i Skills, der blev afviklet i Odense Congress Center.

På vvs- konkurrencen blev det Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole, der tog sejren i vvs-konkurrence mod tre andre vvs-lærlinge.

Konkurrencen bestod i år i at lave en energirigtig løsning i form af en varmepumpeinstallation.

- Varmepumpen var centrum i opgaven, og den skulle kunne give energi til varmtvandsbeholder og gulvvarmekreds. Formålet var at vise hele villaens relation til varmepumpen i mindre målestok, forklarer teknisk konsulent i TEKNIQ, Bent-Ole Bohn.

På el-området var det Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg, der løb af med årets mester-skab i konkurrence mod fire andre lærlinge.

Her var der også fokus på energioptimering i konkurrencen.

- Der skulle udføres en teknisk installation indenfor stærk- og svagstrøm, hvor intelligente installationer i forhold til energioptimering og styring af lys, varme og ventilation var fremtrædende, hvilket også er meget teknisk svært, forklarer konsulent i TEKNIQ, Bent-Ole Bohn.

Formand for TEKNIQ Søren Skræddergaard fra SysTek-Skræddergaard og bestyrelsesmedlem i TEKNIQ Gustav Petersen fra Glenco overrakte en præ-mie - et stk. IPad til de to vindere. En fælles gave fra Blik og Rørarbejderfor-bundet, Dansk El-forbund og TEKNIQ.

I DM i Skills 2012 for erhvervsuddannelser deltog 200 lærlinge og i alt 35 fag i konkurrencediscipliner og demonstrationsdiscipliner.

- Branchen og de virksomheder, der sender deres lærlinge til først skole- og regionale mesterskaber og til sidst DM er faglig stolte, og samtidig er det en stor glæde og motivation at have givet de unge lærlinge en god uddannelse, som måler sig med de bedste i landet, siger konsulent i TEKNIQ Bent-Ole Bohn.

De fem deltagere i el-konkurrencen var:
· Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg
· Christian Elkrog Aksglæde, der er udlært hos Lindpro A/S i Haarby og gik på Svendborg Erhervsskole
· Mathias Krog Winther, der er udlært hos Thisted El-Forretning ApS og gik på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten
· Kasper Svendsen, der er udlært hos El Huset Glumsø i Glumsø og gik på EUC Sjælland i Næstved
· Nicolai Jæger Zacheriassen der er udlært hos Sv. Aa. Nielsen as i Sla-gelse og gik på Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse.

De fire deltagere i VVS-konkurrencen var:
· Ross Mcmillan, der er i lære hos Thorvald VVS & Energi i Bramming og går på Hansenberg i Kolding
· Peter Flink, der er i lære hos Henrik Jensen VVS A/S i Korsør og går på EUC Sjælland i Næstved
· Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole
· Søren Ravnsbæk Jensen, der er i lære hos Haugaard og Omegns VVS A/S i Valby og går på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe

Yderligere oplysninger, kontakt: Konsulent i Installatørernes Organisation, Bent-Ole Bohn tlf. 2780 0457

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire