Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-12   -   Pressemeddelelse

Mobilsignal vil forstyrre tv-signalet fra 2013

Når 800 MHz-frekvensbåndet fra 2013 skal anvendes til mobilt bredbånd, er der risiko for, at seere vil kunne opleve forstyrrelser i deres tv-signal.

Signalstråling fra mobiltelefoner, internet og tv vil ganske simpelt kollidere, hvis antenneinstallationerne ikke er udført korrekt, og fjernsynsbilledet bliver ødelagt.

- Rigtig mange danskere er ikke forberedte på dette. Mange har en antenneløsning, hvor der er kabel-tv eller fællesantenne med et kabel frem til den enkelte bolig, hvorfra man selv har lagt et antennekabel købt i det lokale byggemarked for mange år siden, og så er der risiko for dårlig signalmodtagelse med det nye signal, siger teknisk konsulent i TEKNIQ, Mads Risgaard Knudsen.

Han forklarer, at problemet opstår, fordi alle de signaler, der kommer ind, bliver til støj i tv-apparatet. På den måde vil fjernsynet også omsætte signalet til støj og det vil forstyrre billederne - eventuelt fryse eller forsvinde helt.

- I nogle tilfælde vil man kunne løse dette ved at dreje tv'et mod signalet, men det vil sjældent være nok, ligesom det heller ikke vil være tilstrækkeligt, hvis man har flere tv-apparater, som der jo er i de fleste hjem i dag, siger Mads Risgaard Knudsen.

Han fortæller, at det er brugerens eget ansvar, at boligens tv-installation er i orden, og det kan være det svage led med det nye tv-signal.

- Derfor skal mange have opgraderet installationen indenfor hjemmets vægge, så den bliver professionel og afskærmer for det forstyrrende signal. Det er en opgave, som enkelt kan løses sammen med den lokale elinstallatør, som har forstand på, hvordan man sikrer det bedste signal, siger Mads Risgaard Knudsen.

Gode råd hvis du vil undgå forstyrrelser efter 2013:

· Undgå kabler hvor inderlederen kun er skærmet med en strømpe. I stedet skal der, udover strømpen, være en folie, der er omlagt den inderste isolering.
· Hvis du selv skal samle kablerne derhjemme, skal du bruge kabelstik af metal købt hos en professionel leverandør som for eksempel en elinstallatør.
· Kontroller at alle komponenter har metalafskærmning. Eksisterende materiel skal udskiftes for at undgå forstyrrelser fra det nye signal.
· Undgå at bruge antennekabel som forbindelsesled mellem to apparater - for eksempel mellem TV og DVD-afspiller. Brug i stedet et SCART-kabel.
· Få din lokale elinstallatør til at hjælpe med at opgradere din antenneinstallation.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire