Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-12   -   Pressemeddelelse

Sådan sikrer du dit sommerhus mod indbrud

Sommerhuse er det ideelle mål for indbrudstyve, fordi sommerhusområder ligger øde store dele af året, ofte er ubeboede i dagtimerne, og fordi sommerhuse generelt ligger mere skjulte i forhold til naboer og lignende.

- Indbrud sker ikke kun i vinterperioder, hvor husene typisk er lukket ned for sæsonen. Statistikken viser, at antallet af indbrud ligger stabilt i løbet af hele året med et beskedent fald i juli, august og september. Derfor vigtigt, at du som sommerhusejer indbrudssikrer dit sommerhus så godt som muligt for at undgå at få ubudne gæster, siger Mads Risgaard Knudsen fra TEKNIQs Sikringsgruppe.

Sidste år brød indbrudstyve ind i 18.801 sommerhuse fordelt over hele landet, og det er en lille stigning i forhold til året før, hvor der var indbrud i 18.609 sommerhuse.

- Tallet ligger nogenlunde stabilt højt, men der er meget man selv kan gøre for at sikre sig, uden det behøver være en kostbar affære, siger Mads Risgaard Knudsen.

Han kommer med en række konkrete råd.

Løbende forebyggelse:

· Fjern haveredskaber, stiger, og andet potentielt indbrudsværktøj for tyven, når du ikke er i sommerhuset - også selvom du bare skal en tur til stranden. Du kan eventuelt låse haveredskaberne inde i et skur, der kan låses med mindst en god hængelås på et solidt låsebeslag.

· Tag så mange værdier med dig som muligt, når du forlader sommerhuset, så der ikke er noget, der frister tyven. Lad evt. gardinerne være trukket fra, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter. Hvis du har et fladskærs-tv eller lignende så placer det et sted, som man ikke kan se udefra eller gem det væk i et skab eller lignende, så tyven ikke kan se det udefra.

· Tal med naboer om at I holder øje med hinandens sommerhuse og reagerer, hvis I ser nogle mistænkelige personer i området.

Konkret indbrudssikring:

· Installer udendørs lys med følere. Selvom sommerhuse ofte ligger afskærmet, så vækker det opsigt, hvis sommerhuset pludseligt lyser op, og tyven ønsker ikke den opmærksomhed. Du kan med fordel installere ekstra stærkt lys i sommerhuset, fordi du kan slukke for lamperne, når du selv er i huset. På den måde lyser det ekstra skarpt op, hvis der kommer ubudne gæster, når huset er tomt.

· Installer et alarmanlæg. Alarmanlægget stresser tyven og tiltrækker uønsket opmærksomhed, ligesom udendørslyset gør det, og det kan i mange tilfælde afskrække tyven. Hvis der alligevel kommer indbrud, så har alarmen det fordel, at tyven ofte er hurtigt ude igen, ligesom du selv får besked om, at der har været nogen inde i sommerhuset. Moderne alarmanlæg kan kobles på din smartphone, så du kan kontrollere sommerhuset hjemmefra.

· Overvej om du skal have bedre låse eller ekstra låse på for eksempel vinduer. Desto længere tid det vil tage for tyven at komme ind i sommerhuse, jo mindre fristet bliver han.

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire