Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-12   -   Pressemeddelelse

Erhvervsskoler går glip af millionindtægt

På trods af at virksomhederne i installationsbranchen bruger rekordmange penge på efteruddannelse, falder aktiviteten i AMU-systemet markant.

- AMU-systemet lever ganske enkelt op til sin forpligtigelse om at udbyde relevante kurser i tilstrækkeligt omfang. Virksomhederne er derfor tvunget over på det private marked, der levere gode kurser som branchen har gavn af, men AMU-systemet har sine egen fordele, siger Tina Voldby, der er underdirektør i Installatørernes Organisation TEKNIQ.

Hun forklarer, installationsbranchen i 2011 brugte mere end 150 millioner kroner på efteruddannelse, hvilket svarer til 80.000 elevdage - heraf er 45 procent i det private efteruddannelsessystem. Aktiviteten indenfor AMU-systemet er faldet med 30 procent fra 2010 - 2011.

Tina Voldby påpeger desuden, at udbuddet af kurser i AMU-regi alene på elområdet er faldet med 50 procent fra 2010 til 2011.

- Det er et problem, fordi skolerne har en forpligtelse til at udbyde de AMU-kurser der efterspørges, og i en tid hvor der er et så stort behov for at dygtiggøre medarbejderne, er det tankevækkende, at skolerne ikke prioriterer området mere. Skolerne går glip af en kæmpe omsætning, og virksomhederne er tvunget til at benytte sig af langt dyrere kurser på det private marked, hvor både dagspriserne er højere, og hvor der ikke er mulighed for at få lønrefusion, siger Tina Voldby.

Det er en alarmerende situation vi står i - virksomhederne betaler hvert år en milliard kroner til et offentligt AMU-system og de må derfor kunne have en berettiget forventning om at systemet leverer de kurser, der er brug for til at sikre vækst og beskæftigelse.

TEKNIQ efterlyser derfor en politisk indsats, der skal sikre, at erhvervslivet har mulighed for at efteruddanne medarbejdere indenfor AMU-systemet.

-Det nytter ikke noget at pålægge erhvervslivet flere udgifter til AMU - det får ikke udbuddet af AMU-kurser til at stige. Det er ikke viljen til at efteruddanne medarbejderne der mangler, siger Tina Voldby og fortsætter:

- Hvis regeringen ønsker en øget efteruddannelsesaktivitet og større brug af AMU - så er den bedste måde at nå det mål på, at sikre, at der er økonomisk fornuft i at udbyde AMU-kurser, forpligte de skoler, der har en udbudsret, til at udbyde kurserne og sikre sig at ingen skoler, der har kompetencerne, forhindres af stive regler i at udbyde relevante AMU-kurser. Politikerne skal hjælpe os med at få AMU på ret kurs - vi vil det genre og branchen er helt afhængig af et velfungerende efteruddannelsessystem - elleres bremses vækst og beskæftigelse.


Yderligere information, kontakt:

Underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation
Tina Voldby, tlf. 7742 4238

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire