Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-12   -   Pressemeddelelse

Forebyg indbrud i sommerhuset uden for sæsonen


Mens regnen falder og efteråret for alvor melder sit indtog, lukker sommerhusejerne deres ferieboliger ned for denne sæson. Men sæsonen er ikke slut for indbrudstyve, og det er derfor vigtigt at indbrudssikre sin bolig så godt som muligt.

Sommerhuse er nemlig det ideelle mål for indbrudstyve, fordi sommerhusområder ligger øde store dele af året, og fordi sommerhuse generelt ligger mere skjulte i forhold til naboer og lignende. Hertil kommer, at der er flere mørke timer uden for sommerhussæsonen, og dermed har tyvene flere arbejdstimer til rådighed.

- Antallet af indbrud ligger stabilt i løbet af hele året med et beskedent fald i juli, august og september. Derfor er det netop, når du lukker af for sæsonen, at det især er vigtigt at tænke i indbrudssikring, siger Mads Risgaard Knudsen fra TEKNIQs Sikringsgruppe.

Sidste år brød indbrudstyve ind i 18.801 sommerhuse fordelt over hele landet, og det er en lille stigning i forhold til året før, hvor der var indbrud i 18.609 sommerhuse.

- Tallet ligger nogenlunde stabilt højt, men der er meget, man selv kan gøre for at sikre sig, uden det behøver at være en kostbar affære, siger Mads Risgaard Knudsen.

Han kommer med en række konkrete råd.

Løbende forebyggelse:

· Fjern haveredskaber, stiger, og andet potentielt indbrudsværktøj for tyven, når du ikke er i sommerhuset. Du kan eventuelt låse haveredskaberne inde i et skur, der kan låses med mindst en god hængelås på et solidt låsebeslag.

· Tag så mange værdier med dig som muligt, når du forlader sommerhuset, så der ikke er noget, der frister tyven. Lad evt. gardinerne være trukket fra, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter. Hvis du har et fladskærms-tv, en computer, spillemaskiner eller lignende, så placer det i et skab eller lignende, som man ikke kan se udefra.

· Tal med naboer om, at I holder øje med hinandens sommerhuse og reagerer, hvis I ser nogle mistænkelige personer i området.

Konkret indbrudssikring:

· Installer udendørslys med følere. Selvom sommerhuse ofte ligger afskærmet, så vækker det opsigt, hvis sommerhuset pludseligt lyser op, og tyven ønsker ikke den opmærksomhed. Du kan med fordel installere ekstra stærkt lys i sommerhuset, fordi du kan slukke for lamperne, når du selv er i huset. På den måde lyser det ekstra skarpt op, hvis der kommer ubudne gæster, når huset er tomt.

· Installer et alarmanlæg. Alarmanlægget stresser tyven og tiltrækker uønsket opmærksomhed ligesom udendørslyset, og det kan i mange tilfælde afskrække tyven. Hvis der alligevel kommer indbrud, så har alarmen den fordel, at tyven ofte er hurtigt ude igen og ikke ødelægger inventaret, ligesom du selv hurtigt får besked om, at der har været nogen inde i sommerhuset. Moderne alarmanlæg kan kobles på din smartphone, så du kan kontrollere sommerhuset hjemmefra.

· Vælg en alarmtype til sommerhuset, der afgiver blitzlys frem for en sirene. Blitzlyset gør, at personer langt væk kan se, at der er indbrud, og alarmere politiet.

· Overvej, om du skal have bedre låse eller ekstra låse på for eksempel vinduer. Jo længere tid det tager for tyven at komme ind i sommerhuset, jo mindre fristet bliver han.

Yderligere information, kontakt: Konsulent i TEKNIQs Sikringsgruppe Mads Risgaard Knudsen tlf. 7742 4226


Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire