Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/10-12   -   Pressemeddelelse

227 anmeldelser om autorisationssnyd

Falske reklamer og uautoriseret arbejde er stadig et stort problem inden for installations- og kloakområdet.

Sikkerhedsstyrelsen har i løbet af årets første otte måneder modtaget 227 anmeldelser om overtrædelser på autorisationsområdet. Heraf er 106 sager sendt videre til politiet. Ser man på gennemsnittet over hele året, er antallet af anmeldelser på niveau med 2011, hvor der blev indgivet 239 anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen.

- Det vidner om, at der, på trods af fokus på området, stadig er et stort problem med uautoriseret arbejde. Det betyder, at mange hjem kan have store sikkerhedsmæssige brister. Forkert udførte installationer kan føre til personskade i form af stød eller brand, mens forkert udførte vvs- og gasinstallationer kan give store materielle skader i boligen eller bygningen, siger chef for teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation Christian Jarby.

Han understreger, at det kan blive en dyr fornøjelse at lade sig friste af en billig håndværker, fordi uautoriserede virksomheder ikke er omfattet af en garantiordning. Dog viser Sikkerhedsstyrelsens status også, at forbrugerne ikke altid er vidende om, at de benytter sig af uautoriseret arbejdskraft.

- De fleste sager handler om ulovlig annoncering, hvor en håndværker kalder sig autoriseret uden at være det. Desuden vælger mange firmaer et navn eller beskriver en ydelse, hvor forbrugerne kan tro, at firmaet er autoriseret vvs-installatør, elinstallatør eller kloakmester. Derfor bør forbrugeren altid tjekke firmaer på www.sik.dk/tjek for at sikre sig, at firmaet ikke har pyntet sig med lånte fjer, siger Christian Jarby.

Foruden sager om ulovlig annoncering bliver firmaer anmeldt for at udføre autorisationskrævende arbejde uden at have autorisation. Der er også eksempler på, at et autoriseret firma færdigmelder arbejde, som er lavet af et andet firma uden autorisation - det kalder man ofte for en stråmandsvirksomhed.

Straffen for at overtræde autorisationslovgivningen er en bøde på mindst 10.000 kroner og op til 75.000 kroner. Bødestørrelsen afgøres af politi og domstole.

Sikkerhedsstyrelsen har i løbet af 2012 i samarbejde med TEKNIQ og andre byggeorganisationer udarbejdet hjemmesiden www.sik.dk/tjek for at gøre kendskabet til autorisationskravet større og samtidig gøre det lettere for forbrugeren at tjekke firmaers autorisation.

- Mit håb er, at vi med den nye side gør forbrugerne mere bevidste om kravene, ligesom det er vigtigt, at den enkelte forbruger eller virksomhed tager ansvar for at tjekke et firma, så forbrugeren ikke bliver snydt, siger Christian Jarby.

På hjemmesiden er det desuden gjort lettere at anmelde et firma til Sikkerhedsstyrelsen.

Gode råd:

· Når du skal have udført autorisationsbelagt arbejde, bør du altid vælge en installatør, der er medlem af TEKNIQ. På den måde er alt arbejde over 3.000 kroner omfattet af TEKNIQs Garantiordning, så du som forbruger får økonomisk kompensation, hvis arbejdet ikke er udført korrekt. Sager behandles af Ankenævnet for tekniske installationer.
· Hvis du er i tvivl, kan du se, hvilke opgaver der kræver autorisation på www.sik.dk/tjek
· Du bør altid tjekke din virksomhed på www.sik.dk/tjek. Her kan du se, om virksomheden rent faktisk har den autorisation, som firmaet påstår.
· Hvis du oplever snyd, skal du anmelde det. Læs mere om dette på www.sik.dk/tjek.

Sådan fordeler anmeldelserne sig:

El: 47
VVS og gas: 83
Kloak: 97

106 sager er sendt videre til politiet, der indtil videre har truffet afgørelse i 53 sager.

Yderligere information, kontakt:
Chef for teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation Christian Jarby, tlf. 7741 1551

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire