Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/03-13   -   Pressemeddelelse

Grøn vision på skinner giver masser af jobs

Den grønne udvikling, visionen om timemodellen, konkurrenceevnen og jobskabelsen har fået et ekstremt vigtigt spark i den rigtige retning med regeringens udmelding om oprettelsen af Infrastrukturfonden.

- Vi står nu i en situation, hvor en vision fra 2009 endelig kommer på skinner. På samme vis viser regeringen handlekraft ved at afsætte hele 30 milliarder kroner, der vil betyde, at hele Danmark på sigt vil få gavn af et virksomt infrastruktursystem, siger Tina Voldby, der er underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Hun tør endnu ikke komme med et bud på, hvor stor jobskabelseseffekten bliver, men hun understreger, at der er tale om et betydeligt og ekstremt vigtigt tiltag, der vil gavne installationsbranchen og skabe tusindvis af jobs. Hun påpeger dog også, at jobskabelsen afhænger af udbudsformen.

- Det er naturligvis vigtigt, at en stor del af opgaverne går til danske virksomheder, så vi får skabt jobs her i landet, siger Tina Voldby.

Hun tilføjer, at der i elektrificeringen af jernbanenettet, indkøb af nye tog og materiel bliver taget et vigtigt skridt i forhold til at binde Danmark bedre sammen. Det er afgørende for både virksomheder og medarbejdere.

- Øget mobilitet skaber nye muligheder. Især i forhold til rekrutteringsmuligheder, idet medarbejdere bedre kan pendle til og fra arbejde. Det er et vigtigt parameter i forhold til den fremtidige konkurrenceevne, siger Tina Voldby.

Yderligere information, kontakt:

Underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation
Tina Voldby, tlf. 77 42 42 38, e-mail: tvo@tekniq.dk

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire