Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-13   -   Pressemeddelelse

4 mia. kroner til boligrenovering er en god start for vækstplanen

Første delaftale i regeringens vækstplan frigør 4 milliarder kroner til renovering af almene boliger landet over. Det vækker glæde hos TEKNIQ Installatørernes Organisation.

- Renoveringer af boligmassen giver ikke bare job, men åbner mulighed for grønne job. Hvis renoveringerne bliver gennemført som gennemtænkte energirenoveringer, så får vækstplanen også betydning for beboernes energiudgifter og klimapåvirkning - det er den vej, vi skal, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ.

At gøre umoderne og slidte boliger tidssvarende bør nemlig ikke kun handle om pæne facader og nye køkkener. Derimod skal chancen gribes til at minimere energiforbruget alle steder i bygningerne og samtidig øge beboernes komfort. Det ligger i tråd med de målsætninger for Danmarks klima- og energipolitik, politikerne tidligere har meldt ud, understreger Niels Jørgen Hansen.

Han udtrykker samtidigt håb om, at aftalen om boligfradragsordningen også snart falder på plads, så private boligejere også begynder at efterspørge boligforbedringer.

- Markedet har brug for en udmelding, og vi opfordrer til, at parterne gør boligfradragsordningen grøn, så den ud over at skabe job også er med til at sikre, at vi når vores klimamål, udtaler Niels Jørgen Hansen.

Yderligere oplysninger
Adm. direktør i TEKNIQ Niels Jørgen Hansen
Telefon 40 74 43 60 eller njh@tekniq.dk

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire