Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/04-13   -   Pressemeddelelse

BoligJobordning optøer det private marked

Vejen er banet for nye jobs på den korte bane, efter regeringen, LA, V, K og DF søndag aften indgik endnu en delaftale om Vækstplan DK.

Administrerende direktør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Niels Jørgen Hansen, peger på, at genindførelsen af BoligJobordningen, der vil bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

- Genindførslen af BoligJobordningen, inklusiv fradrag på arbejde udført i fritidshuse, skaber jobs her og nu. Det private marked har i nogen tid været stillestående, fordi de private boligejere holder igen med investeringer. Men vi ved, at fradrag eller tilskud øger investeringslysten i især energirigtige løsninger, og det er derfor glædeligt, at BoligJobordningen nu er indført med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2013, ligesom arbejde på fritidshuse kan iværksættes med det samme, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- Også de fire milliarder kroner til renovering af almene boliger, der blev afsat i første delaftale, skaber jobs på kort sigt, siger Niels Jørgen Hansen.

Blandt andre har TEKNIQ i forbindelse med forhandlingerne om Vækstplan DK påpeget, at der manglede initiativer til at skabe vækst på kort sigt, og det er derfor glædeligt, at politikerne genindfører BoligJobordningen med øjeblikkelig virkning. Desuden er det positivt, at politikerne også har lyttet til ønsket om at inkludere fritidshuse i ordningen.

- Der er et meget stort besparelsespotentiale med hensyn til energiforbrug i fritidshuse og dermed grobund for øget efterspørgsel på installationsbranchens ydelser. Det vil især skabe arbejdspladser i yderområderne, hvor fritidshusene ofte er placerede, siger Niels Jørgen Hansen.

Yderligere information, kontakt:

Administrerende direktør i TEKNIQ Installatørernes Organisation
Niels Jørgen Hansen, tlf. 77 42 42 32, mobil 40 74 43 60, e-mail njh@tekniq.dk

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire