Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/06-13   -   Pressemeddelelse

Gode takter i folkeskoleforliget

Flere timer, øget fokus på faglighed, flere undervisningstimer i matematik og de naturfaglige fag og et nyt fag i håndværk og design, der giver mulighed for at introducere de erhvervsfaglige uddannelser, er godt og tiltrængt nyt for installationsbranchen, der har brug for dygtige unge til el- og vvs-uddannelserne.

- Det giver mulighed for at sætte matematik og det naturfaglige ind i en praktisk sammenhæng og omsætte teori til praksis. Det vil styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne og rekrutteringen til det private erhvervsliv, siger Tina Voldby, der er underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Hun påpeger, at der i dag er et langt større behov for, at de unge på erhvervsuddannelserne er fagligt stærke, idet de mere tekniske løsninger - på for eksempel energiområdet - kræver, at de unge kan tænke i hele løsninger og ikke kun kan håndtere enkelte installationer.

- Derfor er det afgørende, at der i folkeskoleforliget er lagt vægt på, at folkeskolens afgangsprøve skal have større betydning for optaget på en ungdomsuddannelse. TEKNIQ har i årevis været fortaler for, at elever skal bestå matematik og dansk, før de kan påbegynde en erhvervsuddannelse. Det mål er vi nu rykket tættere på, siger Tina Voldby og fortsætter:

- Det er helt afgørende for, at eleven får succes på erhvervsuddannelsen og efterfølgende kan gøre karriere i eksempelvis installationsbranchen, at den unge er fagligt kompetent og uddannelsesparat. Her er det en forudsætning, at de nævnte fag er bestået - ellers bør næste skridt være 10. klasse, hvor de faglige kompetencer kan forbedres.

TEKNIQ understreger, at der er behov for en hurtig reform, idet den kommende reform på erhvervsuddannelsesområdet skal spille sammen med folkeskolereformen.

- Regeringen har bebudet en gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne, som vil blive fremsat til efteråret og bygger på blandt andet et samarbejde med DA og LO. En sådan reform giver mest mening, hvis vi hurtigst muligt får forbedret folkeskolen og stiller krav til de unge, før de risikerer at spilde tiden på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke er dygtige nok, siger Tina Voldby.

Yderligere information, kontakt:

Underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation
Tina Voldby, mobil: 20 12 82 83, e-mail: tvo@tekniq.dk

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire