Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-13   -   Pressemeddelelse

Solcellemarkedet er offer for politisk slingrekurs

Når politikerne gang på gang ændrer de fundamentale rammebetingelser på solcelleområdet, gør de det mere end almindeligt svært for borgere at turde investere, ligesom virksomheder på samme vis bliver tilbageholdende med at gå ind på markedet for vedvarende energi.

- For et halvt år siden så vi bred politisk opbakning til en ændring af reglerne, som forringede markedet betydeligt. Men der var trods alt nogle rammer og nogle muligheder for nye vækstmarkeder. Nu ændrer politikerne igen retning, og det gør det altså nærmest umuligt at skabe tillid på markedet, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- Vi ser lige nu politikerne forvolde stor skade på hele området for vedvarende energi. Hvorfor skulle en virksomhed prioritere at bruge ressourcer på at efteruddanne medarbejdere til at kunne installere for eksempel solceller, når der er risiko for, at rammebetingelserne i morgen er nogle helt andre end i dag?

Med de nye regler sænkes støtten for nye solcelleejere til 60 øre per kWh i ti år og 40 øre per kWh de efterfølgende ti år. Herudover etableres en årlig pulje på 20 MW, som kan modtage den forhøjede støtte, og puljen skal målrettes private husstandsanlæg, hvor der er tale om egenproduktion.

- Det er en urimelig nedprioritering af den vedvarende solenergi, som ellers er et oplagt supplement til vindkraft. I 2012 så vi en udbygning på primært det private marked på cirka 400 MW, hvilket underbygger, hvor ufatteligt lille en pulje der er tale om, siger Niels Jørgen Hansen.

Yderligere information, kontakt:

Administrerende direktør i
TEKNIQ Installatørernes Organisation
Niels Jørgen Hansen, mobil 40 74 43 60, mail: njh@tekniq.dk

Relevant information

http://www.tekniq.dk


Pressekontakt


Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire