Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/01-14   -   Pressemeddelelse

Legionella slår færre ihjel

Antallet af danskere, som dør af den alvorlige legionærsygdom, er tilsyneladende på retur. Det fremgår af en gennemgang af de sidste 10 års indberetninger til Statens Serum Institut, som fagbladet Dansk VVS har foretaget.

Her er antallet af døde reduceret fra 89 til 75, hvis man sammenligner periode 2003-2007 med perioden 2008-2012.

- Hvis tallene er udtryk for en tendens, er det selvfølgelig glædeligt, for antallet af indberetninger har de sidste 10 år ligget nogenlunde stabilt fra rundt regnet 100 til 130 om året, siger seniorforsker Søren Uldum, Statens Serum Institut, og fortsætter:

- Hvis der er tale om et reelt fald i dødsraten, kan årsagen være forbedret diagnostik og efterfølgende hurtigere iværksættelse af relevant behandling.

I 2012, som er det seneste hele opgørelses-år fra Statens Serum Institut, blev der registreret 125 tilfælde af legionærsygdom i Danmark, og i 15 tilfælde førte sygdommen til døden. Året forinden modtog Statens Serum Institut anmeldelse om 122 tilfælde af legionærsygdom, og heraf blev 19 registreret som dødsfald.

Legionærsmitte forårsages af bakterieinfektion via typisk varmtvandsbeholderen, som leder smitten ud gennem for eksempel bruseren.

Nils Lygaard, konsulent i TEKNIQ Installatørernes Organisation, mener, der er grund til at tage risikoen for legionellasmitte alvorligt, selvom antallet af dødsfald er faldet.

- Det er kun forsigtighed og viden, der kan forhindre legionellasmitte. Derfor bør man tage sine forholdsregler som forbruger, siger Nils Lygaard.

Han nævner fem forholdsregler, der sikrer dig bedst muligt som forbruger:

- Vælg altid en autoriseret VVS-installatør til vandinstallationsopgaver. Både fordi det er lovpligtigt men især også fordi, du på den måde sikrer dig, at det er en kompetent fagmand, der udfører arbejdet sikkert.
- Varmtvands temperaturen skal ligge på 50 - 55 °C ved det fjerneste tapsted
- Varmtvandsbeholderen skal jævnligt tømmes og gennemskylles. Rens dit brusehoved og slange samt perlatorer på vandhaner med eddikesyre to gange årligt.
- Har vandet stået stille længe (eksempelvist efter en ferie) bør du lade både det kolde og varme vand rinde i et par minutter.
- Drik kun koldt vand fra hanen - også når du børster tænder.

Nils Lygaard forklarer desuden, at du med en simpel test kan afgøre, om din vandinstallation er sikker:

- Du skal skrue helt op for det varme vand i for eksempel køkkenhanen. Med et termometer skal du så tjekke, om vandet når op på en temperatur på mindst 50 grader. Sker det ikke, bør du kontakte en autoriseret installatør, for så kan vandet ikke opnå den varmegrad, som slår legionellabakterierne ihjel.

Fakta:

Legionærsygdom er en lungebetændelser med alvorlige følgevirkninger, som forårsages af bakterien Legionella. Den trives bedst i temperaturintervallet 25-45 grader, og smittespredningen finder først og fremmest sted i forbindelse med brusebadning.

Pressekontakt

Nils Lygaard
Konsulent
  77 41 15 92

Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire